Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Optakt: Porto – Liverpool

To mandskaber i god form mødes onsdag i Portugal.

Kommentar:
FC Porto er for andet år i træk klar til 1/8-finalerne i Champions League. I år skete det efter en andenplads efter Besiktas, som vandt gruppe G suverænt.

Porto spillede sig også selv relativt sikkert videre, og selvom det først blev endegyldigt afgjort i sidste runde, hvor de slog Monaco med 5-2, så skulle meget være gået galt, hvis avancementet skulle have glippet.

I den hjemlige liga topper Porto tabellen foran Benfica, og portugiserne har haft en god sæson, hvor det endnu ikke er blevet til nederlag. Samlet set i sæsonen har Porto blot tabt tre gange – to i Champions League – og efter straffespark i en pokalkamp. Det vidner altså om, at Sergio Conceicaos mandskab er uhyre svære at slå.

En rids i lakken er dog, at Porto må undvære sin farlige topscorer, Vincent Aboubakar, der sidder udenfor med en muskelskade. Angriberen har scoret fem mål i Champions League, mens han i den portugisiske liga har nettet 15 gange i de første 21 runder. Hjemmeholdet må derfor sætte liden til sin anden farlige angriber, Moussa Marega, der er klubbens topscorer i ligaen.

Liverpool er at finde i knockout-fasen i Champions League for første gang siden 2008/09, og det sker efter en gruppefase, der enten var lort eller lagkage.

Hele 23 mål scorede Jürgen Klopp mandskab, der tævede både Spartak Moskva og Maribor med 7-0, mens det blev til skuffende resultater i Sevilla, hvor englænderne smed en 3-0-føring og spillede 3-3. Ligesom det også kun blev til 1-1 i Rusland mod Spartak.

Den stolte traditionsklub kan dog glæde sig over at være med igen, og kampen mod Porto kunne nok ikke falde på et bedre tidspunkt. “The Reds” er godt kørende i den hjemlige turnering, og foruden en svipser mod Swansea for et par uger siden, så laver Klopps mandskab ikke ret meget andet end at vinde og score en masse mål.

Tabet af Philippe Coutinho har endnu ikke vist sig som et kæmpe stort problem, da både Roberto Firmino og Mohamed Salah har været i glimrende form.

Karantæner og skader:
Porto må undvære Felipe, der er i karantæne, mens Danilo Pereira, Ivan Marcano, André André og Vincent Aboubakar er ude.

Liverpool er uden Emre Can, der har karantæne. Nathaniel Clyne er fortsat skadet, mens Joe Gomez er tvivlsom.

Forventede startopstillinger:
Porto (4-4-2): José Sá – Maxi Pereira, Marcano, Reyes, Alex Telles – Ricardo, Sérgio Oliveira, Herrera, Brahimi – Marega, Soares

Liverpool (4-3-3): Karius – Alexander-Arnold, Lovren, Van Dijk, Robertson – Oxlade-Chamberlain, Henderson, Wijnaldum – Salah, Firmino, Mané

Bud på kampens profil:
Det er svært at se bort fra Mohamed Salah, der har været enestående i denne sæson. Porto-forsvaret får sit hyr, og det bliver spændende at se, om Salah for alvor stepper op, når de internationale kampe kommer.

Bud på kampens resultat:
Liverpool vinder 3-2.

Formkurve:

Porto: V-V-U-V-V
Liverpool: V-U-V-T-V

Seneste kampe Porto:

2018-02-11 GD Chaves Porto 0 – 4
2018-02-03 Porto Braga 3 – 1
2018-01-30 Moreirense Porto 0 – 0
2018-01-19 Porto CD Tondela 1 – 0
2018-01-07 Porto Vitória SC 4 – 2

Seneste kampe Liverpool:

2018-02-11 Southampton Liverpool 0 – 2
2018-02-04 Liverpool Tottenham 2 – 2
2018-01-30 Huddersfield Liverpool 0 – 3
2018-01-22 Swansea Liverpool 1 – 0
2018-01-14 Liverpool Man. City 4 – 3

Kampen spilles onsdag d. 14/2 klokken 20.45 og kan følges på TV3 Sport.
Kampens dommer er Daniele Orsato.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder