Villarreal - Atalanta

Europa: Champions League
Villarreal Trigueros (39), A. Groeneveld (73), F. Coquelin (84)
Estadio de la CerámicaFuld tid2-2Tilskuere: 12.918
Atalanta R. Freuler (6), R. Gosens (83)
OptaktLineup

Optakt:
Villarreal - Atalanta

Af Daniel Fisker

Joakim Mæhle og resten af Atalanta-mandskabet besøger tirsdag aften Villarreal.

Article image

Kommentar:

Villarreal har – bortset fra en træningskamp mod Braga den 3. september – ikke været i aktion siden slutningen af august, hvor La Liga-klubben spillede uafgjort mod Atlético Madrid. ”Den Gule Ubåd” har således kun spillet tre La Liga-kampe i denne sæson, og alle disse kampe er endt uafgjort.

Unai Emerys tropper sluttede på syvendepladsen i sidste La Liga-sæson, hvor den tidligere Arsenal-manager dog førte klubben til sejr i Europa League. Det er fjerde gang, at Villarreal er repræsenteret i Champions League-gruppespillet – og første gang siden 2011/12-sæsonen.

”Den Gule Ubåd” har tidligere præsteret at gå videre fra gruppespillet i Champions League, men det er efterhånden mange år siden. I 2005/06-sæsonen nåede Villarreal til semifinalen, og tre år senere sluttede La Liga-klubbens europæiske eventyr i kvartfinalen.

Atalanta var – modsat Villarreal – i aktion i weekenden, hvor det endte med et kontroversielt nederlag til Fiorentina. Danske Joakim Mæhle kom i fokus i forbindelse med et diskutabelt VAR-straffespark, og Atalanta endte med at tabe 2-1 i en kamp, hvor samtlige mål blev scoret fra 11-meterpletten.

”La Dea” er efterhånden fast inventar i Champions League-gruppespillet. Serie A-klubben har været repræsenteret i gruppespillet i de seneste tre sæsoner, og i de seneste to sæsoner er Atalanta tilmed gået videre fra gruppespillet. For to sæsoner siden nåede Atalanta endda hele vejen til kvartfinalerne.

I den forgangne sæson sluttede Atalanta – for tredje sæson i træk – på tredjepladsen i Serie A, og der kan ikke herske meget tvivl om, at Atalanta igen bliver en del af topstriden i Serie A. Gian Piero Gasperinis tropper nåede ydermere til finalen i Coppa Italia i den forgangne sæson.

Villarreal og Atalanta har aldrig før krydset klinger i europæisk fodbold. Bergamo-klubben har kun mødt spansk modstand fire gange tidligere. I sidste sæson led Atalanta et samlet nederlag til Real Madrid i ottendeldesfinalerne, men til gengæld tilkæmpede Atalanta sig en samlet sejr over Valencia i ottendedelsfinalerne i 2019/20-sæsonen.

Karantæner og skader:

Villarreal:

Unai Emery må fortsat undvære den lynhurtige kantspiller Samuel Chukwueze, mens Villarreals topscorer fra sidste sæson, Gerard Moreno, er tvivlsom. Den spanske angriber måtte forlade landsholdslejren på grund af en mindre skade.

Atalanta:

Højrebacken Hans Hateboer og angriberen Luis Muriel er ukampdygtige inden tirsdagens Champions League-opgør, mens den defensive midtbanespiller Marten de Roons karantæne begrænser sig til Serie A. Den 30-årige hollænder har dog ikke spillet en eneste Serie A-kamp i denne sæson, hvilket kan komme til at koste ham startpladsen mod Villareal.

Bud på kampens profil:

Unai Emery har implementeret en velfungerende defensiv spillestil i Villarreal, hvor midterstopper-makkerparret Raul Albiol og Aissa Mandi har formået at hjælpe målmanden Geronimo Rulli til at holde målet rent i to ud af tre kampe i den igangværende La Liga-sæson.

Atalantas rutinerede angriber Duvan Zapata spillede sæsonens første Serie A-kamp lørdag aften, og her fandt han vej til netmaskerne. Meget kunne derfor tyde på, at Villareals velfungerende defensiv kommer på hårdt arbejde, når Atalantas tidligere topscorer skal forsøge at skaffe ”La Dea” et godt resultat imod Villareal.

Bud på kampens resultat:

Villarreal har ikke spillet siden slutningen af august, og det kan både vise sig at være en fordel og en ulempe for ”Den Gule Ubåd”, som havde indbudt Atlético Madrid til en mindre målfest, da kampen mellem Villarreal og den spanske hovedstadsklub endte 2-2.

Atalanta har tidligere været garant for målrige kampe, og meget tyder på, at der bliver tale om en meget lige kamp i Villareal. Buddet herfra bliver derfor, at tilskuerne bliver vidner til en gentagelse af resultatet i Villarreals seneste La Liga-kamp – 2-2.

Kampen spilles tirsdag den 14. september på Estadio de la Ceramica i Villarreal og sparkes i gang klokken 21:00. Kampen kan ses på Viaplay.

Villarreal
(4-4-2)
13Gerónimo Rulli
8Juan Foyth
3Albiol (C)
4Pau Torres
24Alfonso Pedraza ↩88
21Yeremi Jesús Pino Santos ↩72
6Etienne Capoue ↩60
5Dani Parejo
14Trigueros ↩60
7Gerard Moreno
16Boulaye Dia ↩61
Bænk
1Sergio Asenjo
9Paco Alcácer
15Arnaut Groeneveld ↪61
2Mario Gaspar ↪88
12Pervis Estupiñán
18Alberto Moreno ↪72
22Aïssa Mandi
10Vicente Iborra
19Francis Coquelin ↪60
20Rubén Peña
23Moi Gómez ↪60
Atalanta
(3-4-2-1)
1Juan Musso
2Rafael Tolói (C)
6José Palomino
19Berat Djimsiti ↩61
77Davide Zappacosta
15Marten de Roon ↩70
11Remo Freuler
8Robin Gosens
18Ruslan Malinovskiy ↩71
32Matteo Pessina ↩79
91Duván Zapata ↩70
Bænk
31Francesco Rossi
57Marco Sportiello
99Roberto Piccoli
3Joakim Mæhle
13Giuseppe Pezzella
28Merih Demiral ↪61
42Giorgio Scalvini
66Matteo Lovato
7Teun Koopmeiners ↪70
59Aleksey Miranchuk ↪79
72Josip Iličić ↪70
88Mario Pašalić ↪71

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik