Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Onsdagens engelske rygter

Liverpool har fået et tilbud de ikke kan afslå, og Cesc Fabregas har en drøm. Så er der rygter!

Arsenal-manager Arséne Wenger holder øje med Ajax-forsvareren Jan Vertonghen. (Daily Mirror)

Liverpool overvejer at sælge midtbanespilleren Lucas til Juventus i næste transfervindue, da italienernes bud på godt 70 millioner er for godt til at afslå. (caughtoffside.com)

Den congolesiske angriber Dieumerci Mbokani afslog et sommerskifte til Liverpool, men Monaco-angriberen har fortalt Roy Hodgson, at han gerne vil spille for ham i fremtiden. (TalkSport)

Everton er blevet enige om købet af den 18-årige azerbaijanske landsholdsspiller Araz Abullayev. Midtbanespilleren fra Neftchi Baku ventes at skrive under på en tre-årig aftale, med option på yderligere to sæsoner. (Daily Mail)

Sheffield United har skrevet kontrakt med Richard Wright for de næste fire måneder. Målmanden var ledig efter at have forladt Ipswich i sommer. (Daily Mail)

Portsmouth håber at kunne låne Tottenhams forsvarstalent Kyle Naughton. (Daily Star)

Hoffenheim-angriberen Peniel Mlapa indrømmer, at han er smigret over at være blevet sat i forbindelse med Tottenham. (Daily Mail)

Cesc Fabregas insisterer på, at han er fuldstændigt fokuseret på at spille for Arsenal, men har stadig en drøm om at spille for barndomsklubben Barcelona. (Daily Mirror)

Gerard Houllier, ny Aston Villa-manager, vil se midtbanespilleren Barry Bannan nærmere an, inden han beslutter sig for om han kan lånes ud til Sheffield Uinted. (Daily Mirror)

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder