ALT om EM 2021

Fodbold nyheder

Onsdagens engelske rygter

Af Daniel Fisker

Det er ved at være sidste udkald for Manchester United, hvis Premier League-klubben vil have en høj pris for Paul Pogba, mens Erling Haaland er ivrig efter at skifte til de nykronede Champions League-mestre.

Article image
Ritzau-Scanpix

Den tidligere Wolverhampton-manager Nuno Espirito Santo er på nippet til at blive udnævnt til Crystal Palace-manager. (Telegraph)

I Manchester United vokser bekymringen for at lade Paul Pogba forlade klubben kvit og frit, når han har kontraktudløb i 2022. Sommerens transfervindue er således sidste chance for at få et betydeligt beløb for den 28-årige franskmand. Real Madrid, Juventus, Barcelona og Paris Saint-Germain er alle interesserede i Pogba. (ESPN)

Atlético Madrid har tilbudt den spanske midtbanespiller Saul Niguez til Manchester City, hvis ”The Citizens” til gengæld sender Bernardo Silva til Madrid. (Times)

Liverpool har tilbudt AS Roma 223 millioner kroner for midtbanespilleren Lorenzo Pellegrini. ”The Reds” har udset AS Roma-anføreren som en erstatning for Georginio Wijnaldum. (Sun)

Aston Villa, som prioriterer at forstærke angrebet, overvejer at give Joshua King, som netop har forladt Everton, et tilbud, men Norwich og Celtic er også interesserede i den 29-årige nordmand. (Birmingham Live)

Arsenal har udstyret højrebacken Hector Bellerin med et prisskilt, som lyder på 173 millioner kroner. Atlético Madrid er interesserede i den spanske højreback som en erstatning for Kieran Trippier, som rygterne sender til Manchester United. Real Betis er også interesserede i Bellerin, men prisen på 173 millioner kroner er efter al sandsynlighed for høj. (CBS Sport)

Rygterne har også sendt Hector Bellerin til Juventus, som måske vil tilbyde at sende Aaron Ramsey tilbage til Arsenal i en byttehandel. (Sport)

Liverpool er interesserede i Porto-midtbanespilleren Fabio Vieira, som blev kåret til Turneringens Spiller i det netop overståede U21-EM, selvom Portugal søndag tabte finalen til Tyskland. (Liverpool Echo)

Borussia Dortmund-angriberen Erling Braut Haaland er ivrig efter at skifte til Chelsea. Han er villig til at vente et år på at gøre sit indtog på Stamford Bridge. (Telegraph)

Liverpool-kantspilleren Takumi Minamino rygtes i øjeblikket tilbage til Southampton, hvor han var lejesvend i sidste halvdel af den forgangne sæson. (HampshireLive)

Brighton-manageren Graham Potter er stadigvæk i betragtning til at blive Evertons nye manager, efter Carlo Ancelotti forlod klubben. (Athletic)

Arsenal har taget hul på forhandlingerne med Wolverhampton. ”The Gunners” er således interesserede i at erstatte Granit Xhaka, som er på vej til AS Roma, med den portugisiske midtbanespiller Ruben Neves. (Goal)

Bayern München har genoplivet interessen i Chelsea-kantspilleren Callum Hudson-Odoi, fordi Champions League-vinderne nu er lydhøre overfor bud på den 20-årige englænder. (Times)

Arsenal-midtbanespilleren Ainsley Maitland-Niles, som tilbragte sidste halvdel af den netop overståede sæson som lejesvend i West Bromwich, vil have klarlagt sin fremtid i Arsenal af klubbens manager Mikel Arteta. (Telegraph)

AS Roma-manageren Jose Mourinho er ivrig efter at få fingrene i sin landsmand, Wolverhampton-målmanden Rui Patricio. ”Wolves” har kørt Olympiacos-målmanden Jose Sa i stilling som en eventuel erstatning. (Sky Italia)

Roy Hodgson har afvist tilnærmelser fra West Bromwich om at blive klubbens nye manager. (Football Insider)

Den hollandske venstreback Jetro Willems, som netop har haft kontraktudløb i Eintracht Frankfurt, ønsker at vende tilbage til Newcastle United. Den 27-årige hollænder tilbragte 2019/20-sæsonen som lejesvend på St. James’ Park. (Chronicle)

Chelseas engelske midtbanespiller Ruben Loftus-Cheek står højest på Maurizio Sarris ønskeliste, når den 62-årige italiener overtager trænerposten i Lazio. (Corriere dello Sport)

AC Milan og Chelsea har tager hul på forhandlingerne, som kan ende med at sende tre spillere fra Chelsea til Milano. ”I Rossoneri” er interesserede i Olivier Giroud, Hakim Ziyech og Fikayo Tomori. Sidstnævnte tilbragte sidste halvdel af den netop overståede sæson som lejesvend hos AC Milan. (Gazzetta dello Sport)

EM 2021

Gruppe-spil
EM Topscorer
Flag P. Schick 3
Flag C. Ronaldo 2
Flag A. Yarmolenko 2
Flag R. Yaremchuk 2
Flag R. Lukaku 2
Flag M. Locatelli 2
Flag C. Immobile 2
Flag D. Dumfries 2
Flag Y. Poulsen 1
Flag E. Forsberg 1
Flag M. Depay 1
Flag E. Alioski 1
Flest assists
Flag R. Silva 2
Flag G. Bale 2
Flag P. Højbjerg 1
Flag M. Hamšík 1
Flag A. Dzyuba 1
Flag K. De Bruyne 1
Flag V. Coufal 1
Flag D. Berardi 1
Flag N. Barella 1
Flag A. Yarmolenko 1
Flag N. Aké 1
Flag R. Yaremchuk 1

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik