ALT om EM 2021

Fodbold nyheder

PORTUGAL - Outsideren, men kan de gøre det igen?

Af Niels Nedergaard

Kan Cristiano Ronaldo og Portugal gå hele vejen igen? Indkast.dk har kigget nærmere på nationen, der både skal forsvare sit EM-trofæ fra i 2016, men også er outsidere til titlen igen i år.

Article image
Ritzau-Scanpix

Der gik chokbølger gennem hele Frankrig, da portugisiske Éder i den forlængede spilletid pludselig dukkede op og slukkede alle franskmændenes drømme om at kunne hæve EM-pokalen foran eget publikum på et propfyldt Stade de France i Paris.

Dengang havde Portugal et noget anderledes mandskab, end tilfældet er denne gang. I år er holdet sammensat af en række unge spillere, mens der også er en masse rutine at finde hos portugiserne, hvor den altoverskyggende stjerne naturligvis er Cristiano Ronaldo.

Portugals vej til denne slutrunde var ikke uden bump undervejs. Godt nok sikrede man billetten til slutrunden med 17 point i otte kampe. Til gengæld kvalificerede man sig kun som nummer to i gruppen, da Ukraine viste sig at være stærkere i det indbyrdes opgør og tog førstepladsen i gruppen. Portugal fik dog heller ikke specielt meget modstand, da de resterende hold i gruppen talte Serbien, Luxembourg og Litauen. Så portugiserne, der har Fernando Santos ved roret som træner, kvalificerede sig altså forholdsvis sikkert til EM, men det var ikke, fordi at holdet leverede noget bemærkes værdigt undervejs.

Kigger vi på holdets trup, så er det den ene store stjerne efter den anden, der pryder holdkortet. Navne som Cristiano Ronaldo, Bruno Fernandes, Rúben Dias, Bernardo Silva og Diogo Jota er blot nogle af de spillere, der er en del af truppen. Et utroligt stærkt mandskab, som har kvaliteterne og ikke mindst potentialet til at gå hele vejen.
Tager man et yderligere kig på Portugals EM-historie, så har nationen også en stor og stolt tradition ved slutrunder. Hvem husker eksempelvis ikke 2004-finalen, hvor Grækenland på hjemmebane i finalen gjorde det uventede og sænkede et portugisisk mandskab med stjerner som Deco, Ricardo Carvalho, Luis Figo og en meget ung Cristiano Ronaldo på blot 19 år.

Første gang at Portugal i EM-sammenhæng slog sit navn fast for alvor var tilbage i 1984. Her kom portugiserne hele vejen til semifinalen ved en slutrunde, hvor Danmark i øvrigt også deltog. Der var kun otte nationer med dengang, men det specielle var, at det var Portugals første EM-slutrunde. Semifinalen blev dog endestationen ved nationens første EM, men i løbet af turneringen havde holdet på imponerende vis formået at slå stormagten Vesttyskland i turneringen.

I de næste mange år haltede det dog for Portugal med at komme med til EM-slutrunderne. Til gengæld nåede man til kvartfinalen ved EM i 1996, hvor ”The Golden Generation” i portugisisk fodbold opstod. Her hed stjernerne Rui Costa, Luis Figo, João Pinto og Poulo Sousa og Pauletta. I 2000 nåede denne generation dog hele vejen til EM-semifinalen, hvor holdet dog tabte til de kommende vindere fra Frankrig.

Og … Så tilbage til EM i 2016. For her tog portugiserne deres revanche mod franskmændene i EM-sammenhæng, da ingen ringere end den indskiftede Éder kom på måltavlen ud af det blå og sparkede guldet til Portugal.

Profil
Man kunne have fremhævet så mange af Portugals profiler her, men man kan ikke komme udenom holdets altoverskyggende stjerne, Cristiano Ronaldo. Han er holdets kaptajn og ubestridt største stjerne i hele landet, hvorfor det også er ham, der skal føre portugiserne frem til succes. Måske har Ronaldo ikke haft jordens bedste sæson i Juventus, men han har det med at bevise sit værd, når det virkelig gælder. Det har vi førhen set til slutrunder eller i kvalifikationer, hvor han har bombet løs for Portugal. Med andre ord. Hvis det skal lykkes for Fernando Santos’ tropper at genvinde EM, så kræver det, at Ronaldo leverer på sit højeste niveau, som vi kender ham for.

Træneren
Navnet Fernando Santos er måske ikke lige et navn, der springer i øjnene på nogle, når man snakker om de absolutte toptrænere i verden. Ikke desto mindre har han faktisk en karriere som professionel fodboldspiller bag sig. Her spillede han hele karrieren i hjemlandet, hvor han slog sine folder i klubber som Estoril og Martimo.

Hvad mere interessant er dog hans trænerkarriere. Her har han nemlig en række klubber på sit CV. Blandt andet store klubber som FC Porto, Sporting CP og Benfica. Han har dog også været forbi flere af de græske klubber, hvor han har stået i spidsen for AEK Athen, PAOK og Panathinaikos. Det mest bemærkesværdige er dog, at han oftest kun har været i klubberne i to-tre år eller mindre, hvorfor han har været rundt omkring.

I 2010 prøvede Fernando Santos så kræfter med landsholdsfodbolden for første gang, da han blev ansat som landstræner for Grækenland. I 2014 blev han dog ansat som ny portugisisk landstræner, og den 66-årige portugiser har som tidligere nævnt allerede ført nationen frem til et europamesterskab i 2016. Men kan han gøre det samme igen og gentage succesen?

Han har en klar spillestil i sit udtryk, og han vil gerne spille offensivt fodbold. Han er typen, der veksler mellem lidt forskellige formationer, men det forventes, at det vil blive i en mere taktisk formation til EM, hvor der er utroligt meget på spil naturligvis.

Forventet startopstilling
Patricio
Cancelo, Dias, Pepe, Guerreiro
B. Silva, Danilo, Moutinho, Fernandes
Ronaldo, Jota

Trup
Målmænd:
Rui Patrício, Wolves
Anthony Lopes, Lyon
Rui Silva, Granada

Forsvar:
Joao Cancelo, Manchester City
Nélson Semedo, Wolves
José Fonte, Lille
Pepe, FC Porto
Rúben Dias, Manchester City
Nuno Mendes, Sporting Lissabon
Raphael Guerreiro, Dortmund

Midtbane:
Danilo Pereira, Paris Saint-Germain
Joao Palhinha, Sporting Lissabon
Rúben Neves, Wolves
Bruno Fernandes, Manchester United
Joao Moutinho, Wolves
Renato Sanches, Lille
Sérgio Oliveira, FC Porto
William Carvalho, Real Betis

Angreb:
Pedro Goncalves, Sporting Lissabon
André Silva, Frankfurt
Bernado Silva, Manchester City
Cristiano Ronaldo, Juventus
Diogo Jota, Liverpool
Goncalo Guedea, Valencia
Joao Félix, Atlético Madrid
Rafa, Benfica

Mere om Portugal

EM 2021

Gruppe-spil
EM Topscorer
Flag P. Schick 3
Flag C. Ronaldo 2
Flag A. Yarmolenko 2
Flag R. Yaremchuk 2
Flag R. Lukaku 2
Flag M. Locatelli 2
Flag C. Immobile 2
Flag D. Dumfries 2
Flag Y. Poulsen 1
Flag E. Forsberg 1
Flag M. Depay 1
Flag E. Alioski 1
Flest assists
Flag R. Silva 2
Flag G. Bale 2
Flag P. Højbjerg 1
Flag M. Hamšík 1
Flag A. Dzyuba 1
Flag K. De Bruyne 1
Flag V. Coufal 1
Flag D. Berardi 1
Flag N. Barella 1
Flag A. Yarmolenko 1
Flag N. Aké 1
Flag R. Yaremchuk 1

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik