Torsten Brix

Vidste du om… Bukayo Saka

Baggrundsviden om Arsenals ”Wonderkid”…

- at han faktisk hedder Bukayo Ayoyinka Saka.

- at han er født i London af nigerianske forældre, og at han derfor altid ser det afrikanske landsholds kampe.

- at hurtigløberen startede Arsenal-karrieren på deres berømte akademi Hale End, men da han blev 17 år, fik han en professionel kontrakt og blev rykket op i U/23-truppen.

- at angriberen blev indskiftet i FA Youth Cup-finalen imod Liverpool og nåede at lave et mål og en assists, hvilket gjorde, at Arsenal vandt titlen.

- at han kort tid efter fik debut på Arsenals førstehold, da han blev indskiftet i en Europa League-kamp i stedet for Aaron Ramsey. Den aldrende David Luiz hjalp ham i øvrigt meget, da han kom ind i senior-truppen.

- at sæsonen 2019/20 blev hans gennembrud. Han scorede sit første mål for Arsenal i september 2019 i Europa League-kampen imod Frankfurt, men fik også scoret sit første mål i Premier League, og få dage senere underskrev han en lang kontrakt med London-klubben og blev valgt som den tredje bedste i ”Arsenals Player of the Season”.

- at efter 27 ungdomslandskampe for England blev han indkaldt til det engelske landshold i oktober 2020 og startede i 3-0-sejren over Wales.

- at i marts 2021 blev han den andenyngste Arsenal-spiller nogensinde til at nå 50 Premier League-kampe.

- at hans bedste ven er et andet stort Arsenal-talent nemlig Emile Smith Rowe.

- at til EM2021 misbrugte han det sidste straffespark i finalens konkurrence - på Gianluigi Donnarumma. Det var første gang, at han tog et straffespark i sin seniorkarriere. I den efterfølgende sæson sparkede han straffespark for Arsenal og scorede blandt andet fra 11-meterpletten imod Chelsea og Manchester United.

- at han i 21/22-sæsonen lavede et tocifret antal PL-mål, hvilket den føromtalte ven Smith Rowe også gjorde. Dermed var det første gang siden 2007, at to spillere under 21 år fra samme klub lavede mere end ti mål.

- at han har medvirket i tv-reklamer for spillet "Call of Duty".

- at da han scorede to mål i VM-kampen imod Iran var der gået 498 dage siden det missede straffespark i EM-finalen. De to mål gjorde ham til den andenyngste dobbelte VM-målscorer siden Franz Beckenbauer i 1966.

- at halvvejs i Arsenals successæson i 2022/23 var der kun tre spillere, der har medvirket i flere mål (altså lavet mål eller assists) end Saka. De tre var Ivan Toney (13 mål og 3 assists), Harry Kane (15 mål og 1 assists) og Erling Haaland (25 mål og 3 assists). Saka havde lavet 7 mål og 7 assists i 19 kampe.

- at efter 28 Premier League-kampe i 2022/23-sæsonen havde Saka som den første spiller i hele turneringen lavet et to-cifret antal af både mål og assists.

- at han kom til Arsenal, da han var otte år og da han i maj 2023 underskrev en ny kontrakt ville den sikre ham mindst 500 millioner kroner.

- at da han lavede hattrick for det engelske landshold i sommeren 2023 var han den yngste til at gøre det siden Theo Walcott i 2008.

- at han deler rekorden med Paul Merson for flest Premier League-kamp i træk for Arsenal - 82 stk.

-at da Martin Ødegaard blev udskiftet imod Chelsea i slutningen af oktober 2023 blev Saka anfører for Arsenals Premier League-hold for første gang. Alder: 22 år. 

 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER