Fodbold nyheder

Pulisic vurderer Chelseas finalechancer

Af Daniel Fisker

Christian Pulisic sikrede Chelsea et vigtigt udebanemål mod Real Madrid, men vejen til Champions League-finalen er på ingen måde banet for ”The Blues”.

Article image

Christian Pulisic scorede kampens første mål, da Chelsea tirsdag aften besøgte Real Madrid til den første Champions League-semifinale. Karim Benzema formåede dog at udligne Chelseas føring, men ”The Blues”, som har holdt buret rent i de forudgående tre kampe, kunne ikke desto mindre rejse hjem med et vigtigt udebanemål i bagagen.

Chelseas chancer for at nå Champions League havde selvfølgelig været større, hvis Thomas Tuchels tropper havde formået at score flere mål og måske endda få sejren i hus i Madrid. Pulisic, som tirsdag aften scorede sit andet Champions League-mål i denne sæson, anerkender da også, at arbejdet ikke er fuldbragt med et 1-1-resultat i Madrid.

- Det kunne have været endnu bedre, udtaler Christian Pulisic ifølge Metro.

- Vi indkasserede ikke alt for mange chancer, men deres mål kom ud af ingenting efter en standardsituation, og det ændrede kampens momentum en lille smule.

- De fik mere selvtillid og gjorde det svært for os. Vi kunne have været mere kliniske og scoret flere mål, men vi accepterer 1-1 i Madrid. Vi er positivt indstillede, når vi går indtil returkampen, men arbejdet er på ingen måde fuldbragt.

- Det var på ingen måde en nem kamp.

- Holdet leverede en god indsats, og vi var nødt til at løbe en masse imod et svært hold at spille mod.

- De bevægede bolden godt, og de gjorde det ikke let for os, så der er et par ting, vi kan se på at forbedre, men overordnet set spillede vi en god kamp. Det er et godt resultat, så vi accepterer det.

Chelsea skal forsøge at gøre arbejdet færdigt, når Real Madrid den 5. maj besøger Stamford Bridge. Inden da modtager Chelsea dog Fulham i weekenden. ”The Blues” befinder sig i øjeblikket på den Champions League-givende fjerdeplads i Premier League, mens Fulham til gengæld befinder sig under nedrykningsstregen.

Mere om Christian Pulisic

Mere om Chelsea

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik