Europa: Champions League
FT
2 - 2
(1 - 0)
Dortmund
Sevilla
E. Haaland (35), E. Haaland (54)
Y. En-Nesyri (69), Y. En-Nesyri (90)
Niels Nedergaard

Optakt: Borussia Dortmund - Sevilla

Kan Sevilla skabe overraskelsen og levere et comeback på udebane mod Dortmund i returopgøret i Champions League? Eller forsvarer tyskerne deres 3-2-føring fra det første opgør?
Kommentar:

Det er to mandskaber, der har haft svingende resultater i de hjemlige ligaer på det seneste. Dortmund er placeret på en skuffende sjetteplads i Bundesligaen, og senest smed de en 2-0-føring mod Bayern München væk og endte med at tabe opgøret med 4-2. Værre for Dortmund var dog, at deres helt store stjerne, Erling Braut Haaland, måtte udgå undervejs i kampen med en mindre skade.

Sevilla har derimod haft en fin sæson i den spanske La Liga, hvor holdet i øjeblikket er placeret på en fjerdeplads. Men andalusierne er skidt kørende for tiden. Senest mod bundholdet Elche blev man i store dele af kampen spillet tynde og endte fortjent med at tabe 2-1. Et noget skuffende resultat for Sevilla, og det vidner om, at pilen måske peger i den forkerte retning for spanierne rent formmæssigt.

Nu skal Sevilla forsøge at lave et større comeback mod Dortmund i returopgøret i Champions League. Det første opgør i Spanien endte nemlig med en sejr på 3-2 til Dortmund, og her var det især Erling Braut Haaland, der overstrålede alt og alle og lavede to mål. Spørgsmålet er dog, om den norske superstjerne overhovedet bliver klar til returopgøret. De seneste meldinger går dog på, at Haaland bliver klar.

Men skulle Haaland mod forventning ikke blive klar til opgøret, kan det blive en åben slagudveksling, hvor Sevilla med garanti vil komme blæsende og forsøge at sætte tyskerne under pres.

Karantæner og skader:

Dortmund:

Det kan godt være, at den altoverskyggende stjerne, Erling Braut Haaland, ser ud til at blive klar til opgøret, men Dortmund er noget handicappet til returkampen alligeve. Jadon Sancho er nemlig officielt dømt ude af opgøret. Det samme er Axel Witsel, Marcel Schmelzer, Geovanni Reyna samt Manuel Akinji.

Derudover er Haaland som sagt tvivlsom til opgøret, men forventes at blive klar. Det samme er tilfældet for den målfarlige back Raphael Guerreiro, og det må siges at være noget af et handicap for tyskerne, hvis de må undvære de to.

Der er ingen karantæner hos Dortmund.

Sevilla:

Hos Sevilla ser skadeslisten til gengæld noget mindre ud. Det er kun Aleix Vidal, der endegyldigt er dømt ude af kampen mod Dortmund. Samtidig er holdets førstekeeper i denne sæson Yassine Bounou tvivlsom til opgøret, da han døjer med en fingerskade. Det forventes dog, at han skulle blive klar til opgøret.

Heller ikke Sevilla har nogen spillere i skammekrogen til opgøret, men til gengæld vil både Marcos Acuña og Óscar Rodriguez få karantæne ved næste gule kort.

Bud på kampens profil:

Erling Braut Haaland kan vi vist ikke komme udenom. Det norske fænomen bliver bare ved at bombe målene ind, og hvis han som forventet bliver klar til opgøret, så blive han også kampens profil, tror vi på. I det omvendte opgør i Spanien var det også Haaland, der var den helt store oplevelse, da han lavede to mål og samtidig hele tiden var en stor mundfuld for spaniernes forsvar.

Historien fra det første omgør kan meget vel gentage sig i Tyskland, hvor Haaland kan sætte de sidste søm i Sevillas kiste, hvis han lever op til forventningerne og gør det, han er bedst til. Nemlig at score mål. Vi forventer derfor, at den norske superstjerne igen bliver kampens store oplevelse.

Bud på kampens resultat:

Det er to mandskaber, der skal rejse sig efter nederlag i weekenden. Sevilla skal til gengæld ud og jagte et comeback, mens Dortmund skal forsøge at forsvare deres føring fra det første opgør. Derfor bliver det en åben kamp med målchancer i begge ender. Vi tror dog på, at Dortmund drager fordel af hjemmebanen og deres stærke offensiv og får nedbrudt Sevillas defensiv igen. Det ender derfor 3-1 til Dortmund. Dermed går tyskerne også videre til kvartfinalerne i Champions League.

Kampen spilles tirsdag 9. marts klokken 21.00 på Signal Iduna Park i Dortmund. Opgøret kan følges direkte på TV3 Sport. Kampens dommer er tyrkiske Cüneyt Çakır.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER