Daniel Fisker

Mandagens internationale rygter

Zlatan Ibrahimovic nærmer sig et landsholdscomeback, mens en spiller med et fornemt CV kan være på vej til Göteborg.
AC Milans 39-årige angriber Zlatan Ibrahimovic, som lagde landsholdsstøvlerne på hylden efter EM-slutrunden i 2016, kan blive udtaget til Sveriges landsholdstrup i denne måned. (Mail)

Den tidligere Napoli-midtbanespiller, som i februar 2019 blev solgt til kinesiske Dalian Professional, er på vej til svenske IFK Göteborg. (Expressen)

Den franske landstræner Didier Deschamps understreger, at det ville være forkert at sætte spørgsmålstegn ved FC Barcelona-angriberen Antoine Griezmanns plads på det franske landshold. (beIN Sports)

Real Madrid-forsvareren Raphael Varane bliver solgt til sommer, hvis ikke den 27-årige midterstopper sætter sin underskrift på en kontraktforlængelse med ”Los Blancos”, inden transfervinduet åbner. (Express)

Real Madrid har foreløbig opgivet jagten på Paris Saint-Germain-angriberen Kylian Mbappé, hvorfor Erling Braut Haaland nu står højest på den spanske hovedstadsklubs ønskeliste. ”Los Blancos” fører endda kapløbet om den norske målmaskine. (AS)

Juventus vil ikke overveje at sælge den hollandske forsvarsspiller Matthijs de Ligt. (Calciomercato)

Inter overvejer at købe den argentinske landsholdsangriber Adolfo Gaich, som i øjeblikket er udlejet fra CSKA Moskva til Benevento. (Calciomercato)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER