Fodbold nyheder

Mandagens engelske rygter

Af Daniel Fisker

Chelseas danske forsvarer Andreas Christensen får snart tilbudt en ny kontrakt, mens Liverpool måske må vinke farvel til mindst en angriber i sommerens transfervindue.

Article image
Ritzau-Scanpix

Chelsea planlægger i øjeblikket at tilbyde den danske forsvarsspiller Andreas Christensen en ny kontrakt. (Telegraph)

Den tidligere Liverpool-angriber Robbie Fowler mener, at ”The Reds” bør sælge Mohamed Salah, hvis den egyptiske profil er utilfreds med at være i klubben. (Mirror)

Det er ifølge den tidligere irske landsholdsangriber Tony Cascarino uundgåeligt, at Liverpool må vinke farvel til enten Mohamed Salah, Sadio Mané eller Roberto Firmino, når sommerens transfervindue åbner. (Talksport)

Den tidligere Rangers-direktør Dave King insisterer på, at klubbens manager Steven Gerrard under ingen omstændigheder kommer til at forlade de nykronede skotske mestre til fordel for Liverpool i den nærmeste fremtid. (Glasgow Times)

Wolverhampton, Southampton, Crystal Palace, West Ham og Aston Villa har holdt et vågent øje med Burnleys engelske midtbanespiller Josh Brownhill i de seneste par måneder. (Teamtalk)

Chelsea-forsvareren Reece James klager ikke over den nye Chelsea-manager Thomas Tuchel og hans rotationsprincip. Den 21-årige højreback understreger i stedet, at man ikke kan spille hele tiden. (Metro)


Norwich City-højrebacken Max Aarons har understreget, at han fokuserer på det engelske landshold. Derfor er den unge forsvarsspiller, som er født i London, heller ikke interesseret i at skifte landshold – til Jamaica. (Norwich Evening News)

Chelseas engelske midtbanespiller Luke McCormick står højt på Championship-klubben Millwalls ønskeliste. (Sun)

I West Ham forsøger man i øjeblikket at få klubbens manager David Moyes til at underskrive en ny og lang kontrakt. ”The Hammers” er bekymrede for, at andre klubber er interesserede i den tidligere Manchester United-manager. (Teamtalk)

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik