Carragher: Newcastle er blevet en ’intet-klub’
Jamie Carragher mener, at Newcastle er i en så negativ udvikling, at de er i fare for at miste deres identitet fuldstændig.
Lige så imponeret Jamie Carragher har været over Aston Villa, og den sæson som Birmingham-klubben har gang i, lige så stor kontrast ser han, når han kigger mod Newcastle. Den tidligere Liverpoolanfører beskriver det som om, at Newcastle er blevet en ’intet-klub’. Der er ikke meget sjæl og gnist tilbage i klubben ifølge Carragher, som forudser en hård sæson, hvor The Toons kommer til at kæmpe med næb og kløer om overlevelse i Premier League. Han udtaler således:
- De har nu rykket ned to gange under Mike Ashleys ejerskab. Der er ingen tvivl om, at fansene ikke kan lide ejeren, de kan ikke lide manageren og de kan heller ikke lide det nuværende hold. Steve Bruce får meget kritik i øjeblikket, hvilket også er fair. Men indtil Newcastle får en ny ejer, så sker der ingenting. Så kommer vi til at se det samme mønster gentage sig.
- Newcastle er et hold som bare flyder afsted, de gør ingenting, de bliver en ’intet-klub’, hvilket er en ting som Newcastle aldrig har været. Der har altid været en gnist, en interesse og en form for entusiasme når du ser dem spiller. Nu er det bare kedeligt.
Newcastle er fem point overnedrykningsstregen, og deres kamp for overlevelse fortsætter tirsdag, når de møder Leeds.