Henrik Varbøl Andersen

Tidligere topdommer: Hyklerisk Klopp

Liverpool-manager var ude med kritik om manglende straffespark efter nederlaget i Southampton, og det får nu tidligere dommer til at skyde tilbage.
Den tidligere topdommer Mark Clattenburg gør sig nu som skribent for Daily Mail, og i sin klumme langer han ud efter hyklerisk Jürgen Klopp:

- Der er par ting at hæfte sig ved Klopps kommentarer. Først og fremmest lyder han hyklerisk, når han påstår, at United-spillerne får flere straffespark. Spillere som Mo Salah og Mane er lige så gode til, at benytte sig af samme taktik, skriver dommeren.

Han fortsætter med at påstå, at Klopp blot forsøger at påvirke dommerne forud for opgøret mod Manchester United:

- Han er tydeligt blevet pirrelig. Ikke siden Alex Ferguson har vi set så stort et forsøg på at påvirke en dommer forud for en stor kamp. Klopp gjorde ikke dette i sidste sæson, da Liverpool vandt hver eneste uge.

Angrebet fra Clattenburg kommer efter Klopps kommentarer om manglende straffespark til Liverpool i deres seneste kamp mod Southampton. Her var tyskeren hurtigt ude med, at United havde fået flere straffespark i de sidste to-et-halvt år end Liverpool havde fået i de fem år, Klopp har været der.

En statistik som ikke var forkert, men som altså faldt Clattenburg for brystet. På søndag brager de to giganter sammen i et stormøde på Anfield. Kampens dommer er Paul Tierney, og mon ikke det kan give mere brænde til diskussionen, hvis han dømmer et straffespark til et af holdene.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER