Henrik Varbøl Andersen

Abramovich overvejer at hente tidligere manager retur

Israeler kan være på vej mod et chok-comeback i en assistent-rolle i London-klubben.
Avram Grant var manager i Chelsea tilbage i 2007 og 2008, og han havde dengang en stjernespiller på banen i Frank Lampard. Nu overvejer klubejer Roman Abramovich at hente israelske Grant tilbage som en del af staben bagved Lampard. Det melder Sky Sports i dag.

Den russiske-klubejer mener, at Grants erfaring kan bidrage positivt til Chelsea-holdet, som på det seneste har haft svært ved at finde den rigtige melodi i Premier League.

Senest blev de hjemme Stamford Bridge sat til vægs af Manchester City der sejrede 3-1. En kamp som tydeligt viste, at London-holdet stadig har et stykke vej op til de allerbedste i rækken.

Faktisk har ”The Blues” blot vundet en af deres seneste seks kampe, og de frister en uvant plads som nummer ni i tabellen. Så måske er det ikke nogen dum ide med en erfaren herre i baggrunden.

Sky Sports mener dog, at den 65-årige Grant selv mener, at hans styrke ligger som manager, og ikke en der står i baggrunden, så en eventuel aftale vil nok blive kort.

Chelseas næste opgave i ligaen med eller uden Avram Grant i staben er lørdag i et London-derby ude mod Fulham.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER