Jonathan Kjær Troelsen

Officielt: Ajax henter Premier League-angriber

Der er mesterskabsjagt i Ajax, og det skal ny angriber være en del af.
Ajax Amsterdam har færdiggjort handlen med den 26-årige angriber Sebastien Haller. Haller kommer til klubben fra West Ham, hvor han har været siden 2019. Dog har han haft svært ved for alvor at slå sit navn fast i det engelske, og det lukrerer Ajax på nu.

Ajax Amsterdam skriver på sin hjemmeside, at den ivorianske landsholdsspiller koster 170 millioner kroner, og at han har fået en kontrakt, som løber til sommeren 2025. Haller, som får trøjenummer 22, er desuden det dyreste indkøb i hollandsk historie.

West Ham købte Haller fra Frankfurt i 2019, og dengang lød prisen på 370 millioner kroner. Derfor lider London-klubben altså et stort tab på angriberen, som har spillet 53 kampe for klubben med 14 mål til følge.

Nyindkøbte Haller kommer til at kæmpe med Lassina Traore og Klaas-Jan Huntelaar om spilletiden på angrebspositionen i Ajax.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER