Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Spanien: La Liga
FT
4 - 1
(2 - 1)
Valencia
Real Madrid
C. Soler (35), C. Soler (54), C. Soler (63)
K. Benzema (23), R. Varane (43)
StillingReferat
Daniel Eckford-Olsen

VAR nedlagde tamme Real Madrid

Real Madrid kunne mod Valencia spille sig tættere på toppen af La Liga, men fem mål og en masse VAR-episoder senere kunne de forsvarende mestre noteres for sæsonens første udebane-nederlag.
Søndag aften skulle en suveræn fodboldweekend rundes af med et brag mellem to af Spaniens største klubber. Valencia tog nemlig i søndagens sene kamp imod de forsvarende mestre fra Real Madrid på Estadio Mestalla.

Det var to hold med vidt forskellige udgangspunkter der mødte hinanden i spillertunnelen, Valencia har haft en skidt start med tre sejre i ni mulige, hvorimod Real Madrid som forventet er en del af toppen af ligaen.

Fra start var det en kamp på Real Madrids præmisser, Valencia rørte knap nok bolden i første halvlegs indledende fase. Selvom ingen af holdene fik produceret nævneværdige chancer, kunne Karim Benzema alligevel veksle et overtag i boldbesiddelse til en Madrid-føring halvvejs i første halvleg.

Valencia, der ikke har været i nærheden af Madrid-målet, fik efter små 30 minutter tildelt et straffespark. 23-årige Carlos Soler brændte først, hvorefter holdkammeraten Yunus Musah udlignede for Valencia. Han var dog for tidligt inde i feltet, og Soler kan efterfølgende scorer for anden gang i træk mod Real Madrid, på et straffespark der skulle tages om.

Lige inden begge hold var på vej ind til pause opstod der en tilfældig og farlig situation i Real-feltet, på grund af en skæv clearing fra Varane fandt bolden vej ind over stregen. Uden halvlegen på nogen måde har budt på store chancer havde Valencia lige inden pausen fået tilkæmpet sig en føring, et mål der i øvrigt også skulle en tur igennem VAR-rummet.

Kort inde i anden halvleg fik Valencia igen hjælp fra VAR-rummet der ville give dem endnu en mulighed fra 11-meterpletten. Carlos Soler scorede igen selvom Courtois igen er helt ude ved spanierens afslutning.

Og dagens dommer Jesus Gil Manzano var langt fra færdig med at tage hånden til øret og bede spillerne vente på VAR-rummet. Valencia fik endnu et straffespark efter en lang VAR-pause, og endnu engang står Carlos Soler klar. Selvom Courtois for fjerde gang springer til den rigtige side, udbygger Valencia deres føring.

Real Madrid og Zinedine Zidane prøvede at ændre på den uacceptable stilling med udskiftninger, men det lykkedes aldrig rigtigt for mestrerne. VAR ender med at give Valencia tre straffespark, og det giver dermed Real Madrids første udebanenederlag i denne sæson, kampen endte 4-1.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER