LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Jonathan Kjær Troelsen

Mandagens engelske rygter

Sergio Agüeros afløser kan meget vel være norsk.
Joachim Andersen udtaler, at det var Fulham-manager Scott Parker, der overbeviste ham om at skifte til nyoprykkerne på en lejeaftale. Torino havde også forsøgt at hente danskeren til klubben. (90min.com)

Den tidligere top-angriber Daniel Sturridge er i tvivl om, om hans karriere skal fortsætte. Englænderen har været klubløs siden han ophævede sin kontrakt med Trabzonspor i marts. (Liverpool Echo)

Manchester City valgte at beholde Eric Garcia på trods af Barcelonas interesse. Barcelonas bud var på 147 millioner kroner, men det var ikke højt nok for City, siger Omar Berrada, der er driftsdirektør i klubben. Næste sommer kan Garcia gratis forlade Manchester City. (Manchester Evening News)

Det 18-årige talent Facundo Pellistri, som har skrevet under med Manchester United, fortæller, at han godt kunne finde på at skifte tilbage til Penarol en gang i fremtiden. Det er klubben, som han netop er skiftet fra. (The Sun)

Everton er interesserede i at hente nordmanden Joshua King, som er på kontrakt i Championship-klubben Bournemouth. (Talksport)

West Ham er tæt på at hente Brentford-profilen Said Benrahma. Buddet skulle lyde på 163 millioner kroner plus 40 millioner kroner i eventuelle bonusser. (The Guardian)

West Ham har budt 106 millioner kroner for Joshua King i Bournemouth, men buddet er blevet afvist. (Daily Mail)

Antonio Conte vil forsøge at hente Sergio Agüero til klubben, når argentinerens kontrakt med Manchester City udløber næste sommer. (Calciomercato)

Manchester City vil erstatte Sergio Agüero med Erling Haaland. Klubben skulle være klar med et bud på 745 millioner kroner fra næste sommer. (Don Balon)

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder