Simon Lindgren

Mandagens engelske rygter

Danske Victor Nelsson kan være på vej til Premier League. Her får du dagens engelske rygter.
Manchester United har taget kontakt til N’Golo Kantes rådgiver om et skifte væk fra Chelsea. Enhver handel er dog afhængig af, at den 29-årige franskmand er villig til at acceptere en væsentlig lønnedgang fra cirka 2,4 millioner kroner om ugen. (Mirror)

Manchester United forbereder også et sidste bud på cirka 735 millioner kroner på Jadon Sancho. Det sker efter, at klubben er mislykkedes med både at hente Gareth Bale og Jack Grealish. (Mail)

Aston Villa har budt cirka 75 millioner kroner på FC Københavns danske midtstopper Victor Nelsson. (Ekstra Bladet)

Tottenham holder øje med Bournemouths norske angriber Joshua King. London-klubben leder nemlig efter at hente en angriber inden transfervinduet lukker. (Telegraph)

Tottenham kigger angiveligt også på muligheden for at hente Benficas schweiziske angriber Haris Seferovic på en lejeaftale. (Football Insider)

Leicester planlægger at gå efter Torinos 23-årige midtstopper Gleison Bremer. Leicester kan dog få konkurrence af Everton, som også meldes interesseret. (Football Insider)

Arsenal-angriber Pierre-Emerick Aubameyang har fortalt, at han har sagt nej til FC Barcelona og flere andre klubber for at blive i Arsenal. (Metro)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER