Daniel Fisker

Mandagens internationale rygter

Arturo Vidal, som længe har været på blokken i Inter, kan efter al sandsynlighed snart kalde sig Inter-spiller.
Zinedine Zidane har understreget, at han ikke har noget imod en eneste spiller i sin trup. Heller ikke den serbiske angriber Luka Jovic, som måtte være bænkevarmer i alle 90 minutter, da Real Madrid søndag tog hul på den nye sæson ved at spille 0-0 mod Real Sociedad. (Sky Sports)

FC Barcelona-midtbanespilleren Arturo Vidal, som er landet i Milano, skal mandag til lægetjek i Inter. (Marca)

AC Milan vil afprøve Fiorentina-esset Nikola Milenkovic, før Milano-klubben henvender sig til Celtic vedrørende den 22-årige norske forsvarsspiller Kristoffer Ajer. (Daily Record)

I FC Barcelona er man ikke længere imod at udleje den franske forsvarsspiller Jean-Clair Todibo, som er tredjevalg bag Gerard Pique og Clement Lenglet. (France Football)

Júnior Firpos agent rejser måske til Bergamo i denne uge. Her skal han forhandle den 24-årige spaniers skifte fra FC Barcelona til Atalanta. Serie A-klubben er ude efter en lejeaftale, som skal koste 15 millioner, hvorefter Atalanta har mulighed for at købe venstrebacken for 135 millioner kroner plus 37 millioner kroner i bonusser. (Mundo Deportivo)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER