Live – Mest populære fodboldnyheder

Morten Pedersen

Barcelona-profil går til angreb på Ballon d’Or-listen – Vil have rent catalansk podie

Eric Garcia har et bud på, hvordan han mener, at podiet til Ballon d’Or burde se ud.

Ballon d’Or-debatten raser for alvor frem mod kåringen i oktober, og nu melder Eric Garcia også ind. I et interview med det catalanske radioprogram Què T’hi Jugues! på Cadena SER blev Barcelona-spilleren spurgt, hvem han mener bør løbe med verdens mest prestigefyldte individuelle fodboldpris, og hans svar var meget klart. Lamine Yamal.

– Podiet burde være Barcelona-spillere. Lamine burde vinde den, siger Eric Garcia.

Garcia stoppede dog ikke ved vinderen. Da han blev bedt om at sætte navn på sin personlige top tre, valgte han udelukkende holdkammerater.

1. Lamine Yamal
2. Pedri
3. Raphinha

Dermed mener Eric Garcia altså, at hele Ballon d’Or-podiet burde bestå af Barcelona-spillere. Det gør hans udmelding ekstra opsigtsvækkende, fordi hverken Pedri eller Raphinha er blandt de 30 officielle nominerede, hvilket Garcia ikke forstår.

Han kalder det nærmest utroligt, at de to er blevet forbigået, og tilføjer samtidig, at spillere som Fermin Lopez og Dani Olmo efter hans mening også kunne have fortjent en plads blandt kandidaterne.

Særligt fraværet af Pedri og Raphinha har skabt debat omkring Barcelona. Begge var blandt klubbens vigtigste spillere i en stærk 2025/26-sæson, men ingen af dem kom med på den endelige liste.

Ballon d’Or-listen giver stor Barcelona-overraskelse – To kæmpe navne mangler
Barcelona har flere kandidater med i kampen om verdens største individuelle priser, men offentliggørelsen skabte også stor undren. To profiler, som spillede centrale roller i mesterskabet, blev helt forbigået.

Barcelona ændrer Yamal-plan – Real Madrids Mbappé-kampagne fik klubben til at reagere
Eric García er blot den seneste Barça-stemme, der skubber Yamal frem. Bag den voksende kampagne ligger en bevidst klubstrategi, som blev ændret efter sidste års erfaringer.

“Han er venner med Kylian, ikke?”: Lamine Yamal griner af Ousmane Dembélés vragning
Ikke alle deler Barcelonas vurdering af Yamal. Da den regerende Ballon d’Or-vinder udpegede sine favoritter, manglede teenageren helt – og Yamals reaktion gjorde historien endnu bedre.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder