Raymund Nelausen

Torsdagens internationale rygter

Dagens rygter fra Europa fortæller blandt andet, at David Alaba kan være på vej til Frankrig, Werder Bremen henter forstærkning i Manchester United og nyt om Ter Stegens fremtid hos FC Barcelona.
Paris Saint-Germain melder sig ind i kampen om David Alaba. Thomas Tuchel er meget interesseret i østrigeren, og ser ham som erstatning for Thiago Silva. Som vi tidligere har skrevet på Indkast.dk, vil David Alaba dog hellere til FC Barcelona eller Real Madrid (Le 10 Sport).

AS Roma er interesseret i Samuel Umtiti fra FC Barcelona. Forsvarsspilleren er ikke længere en del af planerne på Camp Nou, og ser ud til at skifte til den italienske hovedstad på lejekontrakt for hele næste sæson (Mundo Deportivo).

AC Milan har længe været ude efter at hente Luka Jovic til klubben. Angriberen har haft det svært i Real Madrid, og både en permanent- og lejeaftale har været på tale. Nu ser det dog ud til, at planerne om Jovic er droppet, da AC Milan hellere vil beholde Zlatan Ibrahimovic (Calcio Mercato).

Werder Bremen vil hente Manchester Uniteds Tahith Chong til klubben. Den 20-årige hollænder fik i denne sæson tre kampe for ”De Røde Djævle”, men kan se frem til mere spilletid i Bundesligaen til næste sæson (Bild).

Marc-Andre ter Stegen har længe været rygtet til Chelsea, men den flirt ser ud til at være ovre. FC Barcelona er ved at underskive en ny kontrakt med deres keeper, som holder tyskeren yderligere fem år på Camp Nou (Mundo Deportivo).

Atlético Madrid er ved at hente James Rodríguez hos rivalerne fra Real Madrid (El Golazo de Gol). Det har vi skrevet om tidligere i dag på Indkast.dk. klik her

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER