Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Raymund Nelausen

Medie: Fremad Amager henter Kasper Fisker

Ekstra Bladet har i dag skrevet, at Fremad Amager henter Kasper Fisker, når hans kontrakt med Brøndby IF udløber.
I dag blev det officielt, at Kasper Fisker og Brøndby IF skilles. Klubben fra Vestegnen har ikke valgt at forlænge kontrakten med midtbanespilleren, som har haft mange skadesproblemer i sin tid i Brøndby.

Nu kan Ekstra Bladet så fortælle, at Fremad Amager ser ud til at hente Kasper Fisker til klubben. Amager-klubben har i flere sæsoner været tæt på oprykning til Superligaen, men har altid lige manglet det sidste. Med Kasper Fisker får de en erfaren spiller, som måske kan give klubben det sidste løft.

Hverken Kasper Fisker eller Fremad Amager har bekræftet rygtet, men et skifte ville passe perfekt til Fisker. Han udtaler til Ekstra Bladet, at hans familie har det godt i hovedstaden, og det kan betyde, at han vælger at sætte sin underskrift på en kontrakt hos Fremad Amager frem for klubber i udlandet eller Jylland.

Kasper Fisker har to kampe tilbage for Brøndby inden kontrakten løber ud. I morgen onsdag bliver det hans sidste gang på Brøndby Stadion, når de tager imod FC Midtjylland.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER