Fodbold nyheder

Torsdagens engelske rygter

Af Stefan Lindahl

Indkast giver dig her dagens engelske rygter.

Article image
Ritzau-Scanpix

FC Barcelonas franske angriber Antoine Griezmanns manglende gennemslagskraft i den spanske storklub har angiveligt givet Arsenal og Inter håb om, at man kan lokke ham væk. (Express)

Den defensivt alsidige Bayern München-østriger David Alaba er på blokken i Manchester City. (Guardian)

Pep Guardiolas Manchester City har udelukket en transfer, som skulle gøre Jadon Sancho til City-spiller igen. (Sun)

Arsenal håber, at David Luiz kan lokke sin transferfrie landsmand Thiago Silva til London-klubben. (Le10 Sport)

Arsenal har også intensiveret jagten på Atletico Madrids Thomas Partey, som spanierne dog ikke vil slippe billigere end hans frikøbsklausul på 370 mio. kroner. (Athletic)

Tottenhams Serge Aurier har interesse fra franske AS Monaco, som håber at hente ham denne sommer. (Sky Sports)

Danske Andreas Christensen har ikke i sinde at forlade Chelsea , og ønsker at forhandle en ny aftale. (Goal)

Tottenham overvejer at bruge højrebacken Kyle Walker-Peters som en del af en handel med Southampton, der skal gøre danske Pierre-Emile Højbjerg til ny mand i “Spurs”. (Football London)

Manchester Uniteds unge spiller Largie Ramazani har afvist at blive i Manchester-klubben, og er på vej til den spanske Segunda-klub Almeria. (Manchester Evening Post)

Liverpools ægyptiske konge Mohamed Salah fortæller, at han vil blive i klubben i lang tid. (Bein Sports)

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik