Christian Bang Jensen

Hvorfor er Trabzonspor blevet udelukket?

Det europæiske fodboldforbund, UEFA, har valgt at udelukke tyrkiske Trabzonspor fra europæiske turnering i de kommende sæsonen. Her er forklaringen.
Den tyrkiske ligas førerhold Trabzonspor er blevet udelukket fra at deltage i europæisk fodbold i de kommende to sæsoner, da klubben ikke har overholdt Financial Fair Play-reglerne. Det skriver UEFA onsdag i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.

Udelukkelsen kommer på baggrund af en aftale, der blev lavet i maj 2016 mellem UEFA og den tyrkiske klub. Her forpligtede Trabzonspor sig til ikke at have transferudgifter for mere, end hvad man kunne tjene. Siden har klubben investeret omkring 285 millioner kroner i nye spillere, og solgt for omkring 320 millioner. Dertil har klubben skrevet under med Daniel Sturridge og John Obi Mikel til nogle ekstreme lønninger, og begge spillere har inden for de seneste par måneder forladt klubben med ophævede og iturevede kontrakter.

Klubben kommer derfor ikke til at leve op til de aftalte målsætninger for regnskabsåret, hvilket får UEFA til at tage konsekvenserne og udelukke tyrkerne fra én europæisk kvalifikation inden for de næste to sæsoner.

Trabzonspor, med den tidligere FC Midtjylland-angriber Alexander Sørloth som topscorer, er i øjeblikket på førstepladsen i Süper Lig med 53 point og er bedre indbyrdes mod rækkens nummer to Basaksehir, der har samme pointantal.

Den tyrkiske Süper Lig er sat til at vende tilbage den 13. juni, hvor der mangler otte runder af sæsonen 2019/20.

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER