Obaida El-Itr

Eriksen imponerer Conte

Danske Christian Eriksen er angiveligt vendt tilbage i topform, og midtbanespilleren har imponeret Antonio Conte.
De fleste Serie A-mandskaber har indledt deres træning ovenpå den lange pause, som Coronavirussen forårsagede. Det er blevet besluttet, at returopgøret mellem Inter og Napoli i Coppa Italia-semifinalen bliver spillet den 13. juni, og derfor forventes det, at træningen intensiveres, da det går løs om præcis ni dage.

Ifølge det italienske medie La Gazetta dello Sport ser én Inter-spiller meget fit ud, og det er danske Christian Eriksen, som efter pausen angiveligt har imponeret Conte og overbevist ham. Den danske midtbanespiller var en del af start 11-eren i den første taktiske træning frem mod Coppa Italia-kampen.

Eriksen fungerede som 10’er til træning bag Martinez og Lukaku i en 3-4-1-2-formation, og det peger i retning af, at den danske landsholdsstjerne kan se frem til en startplads.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER