Christian Bang Jensen

Barcelona og Juventus snakker om forsvarsspiller

Den Barcelona-baserede avis Mundo Deportivo hævder, at der er samtaler mellem Barcelona og Juventus om den unge hollænder Matthijs De Ligt, der ikke er afvisende overfor et skifte til Camp Nou.
Ifølge en artikel i søndagens Mundo Deportivo har FC Barcelona og Juventus åbnet op for, at den hollandske forsvarsspiller Matthijs De Ligt kan skifte til den catalanske klub. Og den talentfulde forsvarsspiller skulle ikke være afvisende overfor et skifte, selvom han har det godt i Torino-klubben.

Matthijs De Ligt var, på trods af sin alder på 19 år, anfører på det Ajax-mandskab, der bragede igennem Champions League sidste forår ved at slå både Real Madrid og Juventus ud. Det resulterede i en sommer, hvor der var stor rift om hollænderens underskift, og især Barça og ”Den Gamle Dame” var to af de førende bejlere.

Barcelona-præsident Josep Bartomeu udtalte, at han godt vidste, hvor Matthijs De Ligt skulle spille i sæson 2019/20, hvilket fyldte fansene i Catalonien med håb og spænding. Det endte dog med at blive Juventus, der løb af med spilleren, da forhandlinger mellem FC Barcelona og spillerens agent, Mino Raiola, gik i hårknude.

Imens Matthijs De Ligt endte i Juventus, tog holdkammerat fra Ajax, Frankie De Jong, til Barcelona, og nu kunne det tyde på, at de to talentfulde hollændere nok engang kan spille i samme uniform.

Juventus skulle angiveligt være meget interesseret i midtbanespiller Arthur, mens Barça har øjnene rettet på flere Juventus-spillere, herunder Matthijs De Ligt, Miralem Pjanic og Rodrigo Bentancur.

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER