Europa: Champions League
FT
1 - 2
(0 - 0)
Real Madrid
Manchester C
Isco (60), S. Ramos (86)
G. Jesus (78), K. De Bruyne (83)
David Øhrstrøm

Optakt: Real Madrid - Manchester City

Indkast.dk varmer op til onsdagens Champions League-brag fra Madrid.
Kommentar:
I en yderst interessant Champions League-runde er dette muligvis braget, som alle øjne er rettet imod, da begge hold råder over verdensklassespillere på samtlige positioner.

Real Madrid har generelt været godt kørende på det seneste, men snublede for anden gang i træk i ligaen, da de tabte 0-1 til Levante. Real Madrid skal derfor hurtigst muligt finde tilbage til den gode formkurve, som har bragt dem op i toppen af rækken. Særligt "Los Blancos'" defensiv har været et varemærke under Zidane, og dette bliver afgørende især på hjemmebane imod en skræmmende City-offensiv.

Manchester City har været godt kørende på det seneste, og de beviste dette i weekenden, da de slog sæsonens overraskelse fra Leicester på udebane. City ser formentlig frem til at fokus rettes på fodbold, efter sagen om udelukkelse fra kommende Champions League-fodbold i øjeblikket har fyldt alt på det seneste. Med weekendens sejr er andenpladsen så godt som sikker i ligaen, og klubben kan derfor nu sætte alle sejl ind på den turnerning, som Guardiola og klubbens fans drømmer om at vinde.

Vinderen af kampen vil stå med gode kort på hånden i resten af turneringen, da der ikke blot vil være en alvorlig titelbejler færre, men også en god portion selvtillid til det vindende hold. City har den fordel, at de mere eller mindre kan fokusere udelukkende på Champions League, da mesterskabet er væk, hvorimod Real Madrid kæmper en alvorlig titelkamp mod Barcelona, med El Clasico lige om hjørnet. Dette vil utvivlsomt tage en del fokus, og spørgsmålet er om Zidanes tropper magter to så store opgaver på samme uge.



Karantæne og skader:
Real Madrid må med sikkerhed undvære Marco Asensio. Derudover er Mariano Diaz tvivlsom, og Eden Hazard er igen blevet skadet, efter han gjorde comeback i weekenden, og han rygtes ude i op til to måneder.

Manchester City må muligvis klare sig uden Leroy Sane, der med stor sandsynlighed ikke er med i truppen.



Forventede startopstillinger:
Real Madrid (4-4-2):
Courtois – Carvajal, Varane, Ramos, Mendy – Casemiro, Modric, Kroos, Valverde – Vinicius Jr., Benzema

Manchester City (4-3-3):
Ederson – Walker, Laporte, Fernandinho, Zinchenko – Rodri, De Bruyne, Gündogan – B Silva, Mahrez, Agüero



Bud på kampens profil:
Kevin de Bruyne. Belgieren har, på et svingende City-hold, i den grad fortsat formen fra sidste sæson, og han har indtil videre lavet 8 ligamål og 16 assists, så han er virkelig en mand, som Real skal holde øje med.



Bud på kampens resultat:
1-1.

Kampen spilles onsdag d. 26/2 klokken 21.00 på Santiago Bernabeu og kan ses på TV3 Plus og Viaplay.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER