Obaida El-Itr

Topklubber jagter Barcelona-talent

Milan, Monaco og Manchester United lurer på Barcelonas Jean-Clair Todibo.
I sommeren 2019 skiftede 19-årige Jean-Clair Todibo fra Toulouse til Barcelona. Det har været meget begrænset med spilletid for den franske midtstopper, som har været overhalet af Lenglet, Pique og Umtitti.

Det franske medie Le10Sport beretter, at Monaco har meldt sig ind i ræset om defensivspilleren, som Manchester United og Milan også har et godt øje til, og Todibo kan erhverves for en billig pris. Barcelona betalte i 2019 syv millioner kroner til Toulouse, men det forventes, at de spanske mestre kræver en større sum, hvis et salg virkelig skulle komme på tale.

Den franske U21-landsholdsspiller har, siden han kom til, spillet 167 minutter i alt fordelt på tre kampe. To La Liga-kampe og en Champions League-kamp mod Inter, hvor han fik 90 minutter.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER