Spanien: La Liga
FT
0 - 0
(0 - 0)
Barcelona
Real Madrid
Christian Bang Jensen

Optakt: Barcelona vs. Real Madrid

Onsdag aften står sæsonens første El Clásico, og det kan blive et afgørende et af slagsen, hvor vinderen kan ligge solid afstand til resten af ligaen.
Kommentar
Hverken gæsterne fra Real Madrid eller værterne FC Barcelona har imponeret i denne sæson, hvilket har gjort La Liga-udgaven 2019/20 til en jævnbyrdig affære. Tiden hvor Real Madrid og FC Barcelona fik 100 point i en sæson og hullet ned til ”La Otra Liga” (den anden liga) på 30 point er slut. Nu har begge klubber dog fundet formen, og med en sejr kan begge klubber tage det første store skridt mod et spansk mesterskab. Real Madrid og FC Barcelona går begge ind til morgendagens El Clásico med 35 point og et hul ned til Sevilla på tredjepladsen på fire point. Dermed vil vinderen stå stærkt inden anden halvdel af La Liga-sæsonen.

FC Barcelona kommer ind til kampen efter et uafgjort resultat i weekenden mod Real Sociedad på den svære udebane ”Reale Seguros Stadium” i San Sebastian. Her var Antoine Griezmann og Luis Suarez de to målscorere for ”Blaugrana,” mens den tredje mand i angrebet, Lionel Messi, måtte nøjes med en assist. Men trioen er for alvor ved at lære hinanden at kende og har den seneste måned virkelig fundet sig til rette i hver deres rolle. Det har udmundet sig i fire sejre på stribe inden weekendens opgør mod Real Sociedad, blandt andet på udebane over Atletico Madrid.

Real Madrid så til det sidste ud til at tabe deres kamp i weekenden på mytiske Mestalla mod Valencia. Men den franske angriber Karim Benzema fik efter et hjørnespark i det 95. minut sparket bolden i nettet og reddede dermed et point for ”Los Blancos.” Dermed har hovedstadsklubben ikke tabt i 11 kampe i træk i alle turneringer.

Gennem historien er der blevet spillet 242 El Clásico, hvor catalanerne har vundet 96 udgave, mens Real Madrid har vundet 95, og 51 er endt uafgjort. Kigger man på de seneste fem udgaver spillet på Camp Nou, er det også helt lige mellem de to giganter med en sejr til hver og tre uafgjorte.

Skader og karantæner
Barcelona har et par spillere ude med skade. Ousmane Dembele er ude med en lårskade, hvilket betyder, at han ikke kommer i spil. Spørgsmålet er dog, om franskmanden ville have starte kampen, hvis han var klar, da de tre stjerner, Messi, Suarez og Griezmann er begyndt at finde hinanden. Arthur vil heller ikke være tilgængelig for ”Blaugrana.” Brasilianeren har været ude de seneste tre kampe.

I Real Madrid er der lidt større panderynker. Marco Asensio er ude hele sæsonen med et overrevet korsbånd. Det nyindkøbte stjerneskud Eden Hazard er også ude ligesom colombianske James Rodriguez heller ikke kommer i spil i morgen aften. Højrekanten Lucas Vazquez bliver ikke klar før nytår og venstrebacken Marcelo er stadig på vej tilbage fra en skade. Dog er den anden venstreback Ferland Mendy tilbage efter at have siddet ude med karantæne.

Forventet startopstillinger

FC Barcelona:
Ter Stegen
Sergi Roberto, Pique, Lenglet, Alba
Rakitic, Busquets, De Jong
Messi, Suarez, Griezmann

Real Madridl:
Courtois
Carvajal, Varane, Ramos, Nacho
Casemiro, Valverde, Kroos
Rodrygo, Benzema, Bale.

Kampens profil
Der er ingen over eller ved siden af den lille argentinske troldmand. Heller ikke i et El Clásico. Derfor er Lionel Messi kampens profil. I Spanien snakker man om ”Messidepencia” - en afhængighed af argentineren og den er særlig udtalt i El Clásico. Lionel Messi har scoret 26 mål mod Real Madrid i karrieren, hvilket også er rekord i El Clásico-regi.

Kampens resultat
Kampen spilles altid med enorme forventninger på de 22 spilleres skuldre, hvilket kunne resultere i en låst og taktisk affære. Det har også været tendensen de seneste opgør. Alligevel er der blevet scoret i alle opgør mellem de to giganter siden 2002. Derfor forventer indkast.dk også en tæt kamp, hvor begge hold vil komme på måltavlen. Men med Real Madrids skadesliste in mente og Barcelonas hjemmebane må catalanerne være små favoritter, og vi forventer derfor en hjemmesejr på 2-1 til FC Barcelona.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER