Torsten Brix

Den rejselystne Sviatchenko

FCM-anføreren vil gerne til udlandet – igen…
- For mig har mit ambitionsniveau ikke ændret sig. Jeg er stadig utrolig ambitiøs, og jeg føler, at jeg hele tiden kan blive bedre. Samtidig med det, er jeg vendt tilbage til Superligaen, fordi jeg har haft brug for at finde et ståsted igen. Jeg slog igennem på den måde, at jeg har prøvet at vinde en masse og spillet Champions League for en udenlandsk klub. Det er der ikke mange spillere, der har gjort. Jeg føler, at jeg slog igennem, men jeg havde også en fornemmelse af, at jeg skulle have været meget længere tid i udlandet. Beslutningen blev taget, og jeg er glad for, at jeg er taget hjem.

Sådan fortæller Erik Sviatchenko i fredagens udgave af Tipsbladet efter forsvarsspilleren blot var to år hos skotske Celtic. Herefter blev han lejet ud til FCM og senere blev der lavet en permanent aftale. Så han er tilbage i Superliga, men vil gerne til udlandet igen.

- Der er to grene af planen. Den ene er, at jeg spiller frem til sommer næste år, og så har jeg været hjemme i to et halvt år. Selvom jeg er anfører i FCM, har jeg en stor ambition om at kunne begå mig på den allerstørste scene igen. Om det så kan lade sig gøre, er op til mig selv. Hvis jeg præsterer så stabilt som nu, kan det sagtens være, at der kommer noget. Det har jeg også snakket med klubben om. Hvis der ikke sker noget, har jeg også en spændende rolle i klubben, for det er et sted, jeg holder utrolig meget af. Men jeg har en alder og et niveau, der betyder, at jeg kan prøve mig af i udlandet igen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER