Torsten Brix

Alan Dzagoev – tog bussen til træning

Stor omvæltning for russer, der trods sin alder har været med i rigtig mange år, og som kommer fra en pudsig familie med en traumatisk oplevelse i barndommen.
Da den ombejlede Alan Dzagoev efter en halv times spil af Champions League-opgøret mellem CSKA Moskva og Tottenham bragte udeholdet på Wembley foran, gik der et gys igennem hjemmeholdets fans. For skulle det blive til nok en skuffelse på den engelske national-arena for Tottenham, efter gruppespillet tidligere har budt på nederlag til Monaco og Leverkusen på den midlertidige hjemmebane…


Sådan skrev Indkast.dk i kampreferatet fra opgøret imellem CSKA Moskva og Tottenham i 2016, hvor Dzagoev gav russerne en unik start, men hovedstadsholdet kunne ikke holde ved og endte med at tabe kampen. Efterfølgende var det en meget skuffet Dzagoez, der forlod Wembley, men det er måske ikke så mærkeligt, når kan læser, hvad CSKA-ungdomstræneren Igor Rodkin sagde tilbage i 2008, da Dzagoev netop havde fået debut på det russiske storhold.

- Dzagoev spiller ikke fodbold pga. pengene eller opmærksomheden. Han gør det, fordi fodbold er hans liv…

Fodbold har altid været Dzagoev liv – men også vej ud af en voldsom fattigdom og stor elendighed.


Dygtig mor samt traumatisk oplevelse
Kort tid efter debuten på klubholdet blev Dzagoez udtaget til russiske landshold i en kamp imod selveste Tyskland. Dette skete samtidigt med, at Dzagoev stadigvæk tog bussen til træning, og boede i en mindre lejet lejlighed. Vanvittig historie taget i betragtning, at den nu 27-årige offensiv midtbanespiller er eftertragtet blandt Europas største klubber.

Ikke nok med at Alan Jelizbarovitj Dzagoev sportsligt har gennemlevet en voldsom omvæltning. På den private front er der også tale om et anderledes liv. Dzagoev er født i Beslan med nogle pudsige forældre. Hans mor skulle bl.a. være habil til at jonglere med en fodbold, og skulle kunne tage ti ”med knæet” - mens hun står på et ben. Det er der vist flere i Superligaen, der ikke kan…

Derudover har den unge russer oplevet masser af elendighed. Da han var 14 år blev hans skole angrebet af terrorister, der ville stoppe den tjetjenske krig, og flere af hans skolekammerater omkom.


Den russiske Frank Lampard
Senere kom han dog på den verdenskendte fodboldskole ”Primorsky”, som bliver støttet af Roman Abramovich, og Dzagoev er også meget begejstret for Chelsea - og især Frank Lampard. De to spilleres stil minder også noget om hinanden. På banen kan Dzagoev dog bruges som angriber, men oftest som offensiv midtbanespiller, hvilket også giver sammenligningerne med en anden russer - Andrei Arshavin. Netop de to startede, som de offensive kanter i den 4-3-3 formation, som Rusland startede EM2012 med i åbningskampen mod Tjekkiet, og Dzagoev åbnede turneringen med to mål i 4-1-sejren.

Da gav interesse fra flere klubber i England – lige fra Birmingham til Manchester United, og Dzagoev kan meget vel ende i England, hvor han tidligere har imponeret meget. I 2009 spillede Dzagoev en drømmekamp på Old Trafford, da CSKA Moskva formåede at spille 3-3 på ”drømmenes teater”. På det tidspunkt var det russiske hold sponsoreret af Aeroflot, hvilket fik flere engelske medier til at lege med tanken om den ”flyvende” russer, der ikke behøves at tage med ”flyveren” tilbage til Rusland. Udover United-kampen har Dzagoev spillet flere gode Champions League-kampe, som da han som bare 19-årige scorede mod Besiktas.

I oktober 2012 blev Dzagoev placeret på en 17. plads – af FourFourTwo – over de bedste offensive midtbanespillere i verden. Samme magasin havde tidligere lavet en liste over de bedste spillere under 20 år, og her var Dzagoev placeret på en femteplads foran store navne som Neymar, Xherdan Shaqiri, Eden Hazard, Mario Götze og Mario Balotelli. Siden listens offentliggørelse er der sker store ting for flere af disse navne, og flere af dem er kommet til de allerstørste storklubber.

Det må Dzagoev også gøre på et tidspunkt medmindre, at de mange penge i russisk fodbold er for fristende, men trods den store anerkendelse og interessen fra de mange storklubber, har russeren nærmest et selvudslettende selvværd, som når han siger:

- Jeg forsøger at undgå at give interviews. Det er bedre at spille end at tale om det. Det er klart, at alle skal spille for deres fans, og at de gerne vil vide en masse om os spillere, men jeg vil vinde noget, inden jeg giver interviews ud til højre og venstre. Det er for tidligt for mig at gøre det…

Med det argument i baghovedet er det vel ikke urealistisk, at denne hårdtprøvede og ombejlede russer kommer til at give mange interviews i fremtiden... Så der venter noget af en omvæltning for spilleren, der for en god håndfuld år siden tog bussen til træning… men fornyelig var meget tæt på at blive Champions League-helt på Wembley, og som nu på VM-hjemmebane skal løfte det russiske landshold.

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER