ALT om VM

Fodbold nyheder

Oscar – også kaldt Kakazinho

Af Torsten Brix

”Den lille Kaka” skal til VM løfte arven efter – Kaká. Indtil videre har den stille ”knægt” gennemlevet meget, men den største oplevelse står lige foran ham.
Article image
Ritzau-Scanpix
VM2014 bliver uden den brasilianske fodbold-legende Kaká, hvilket var forventet, men alligevel overraskende, da det jo giver et billede af en meget stærk brasiliansk trup.


I stedet forventes det, at den lille Oscar skal starte på den centrale offensive midtbane – den plads som Kaká ellers skulle have varetaget. Oscars sceneovertagelse fra Kaká har ikke givet færre sammenligninger af Kaká og Oscar. Der er nemlig åbenlyse sammenfald. De er begge født i Sao Paulo og har et drengeansigt, der næsten har et præg af baby-udseende. På en fodboldbanen er de også meget ens, da de i den grad er prototyper på en klassisk brasiliansk ”10'er”. Disse sammenfald gør, at Oscar dos Santos Emboaba Junior – også bare kaldet Oscar – i Brasilien er blevet omdøbt til ”Kakazinho”, hvilket kan oversættes med ”Den lille Kaka”.

Kaká, som faktisk hedder Ricardo Izecson dos Santos Leite, og Oscar har også personligheder, der minder om hinanden. Begge er stille personligheder, som sjældent ytrer sig til pressen, og som begge virker til at have en indre ro. Den største forskel er dog at de er vidt forskellige steder i deres karriere. Derudover er der næsten ti år i aldersforskel, og mens “Milans fortabte søn” - Kaká er hjemvendt til Milano har Oscar haft en god sæson i Chelsea. Derudover er Kaká næsten trådt ned af den europæiske scene – Champions League – mens at Oscar også har været stærk for London-holdet i den store turnering, men hvem er denne unge Oscar egentligt?


Kampen om Oscar
Selvom Oscar – inden skiftet til Chelsea – var forholdsvis ukendt i de europæiske medier, har den 21-årige playmaker allerede været igennem en masse sydamerikansk ”bøvl”. I dagene op til, at Oscar blev 16 år, og dermed kunne blive hentet gratis af andre klubber, blev han nærmest gemt væk af sin klub – Sao Paulo – i Spanien. Få dage senere, da han var blevet 16 år, blev han sendt tilbage til Sydamerikas største by, og her underskrev han en femårig kontrakt.

Efterfølgende var der dog langt til spilletid for Oscar på Sao Paulos førstehold, og det startede en utilfredshed hos den unge spillers agent. Dette endte med en underlig retssag, hvor klubben blev tvunget til at ophæve Oscars kontrakt, da agenten mente, at Oscar nærmest var blevet presset til at underskrive kontrakten i dagene efter sin 16 års fødselsdag.


Oscar havnede i stedet hos Internacional Porto Alegre, der endte med at sælge ham til Chelsea for 280 millioner kroner. Efterfølgende har der – naturligvis – været en masse retsmøder imellem de to brasilianske klubber om, hvem der skulle have disse penge, men der er indgået et forlig, der ender med kun at sende 50 millioner kroner til Sao Paulo.

Udover dette vanvittige ”show” omkring den unge spiller har han faktisk også trukket de helt store overskrifter for spillet på banen. I 2011 blev han den første spiller siden Geoff Hurst i 1966, der scorede et hattrick i en VM-finale. Det skete, da Brasilien vandt VM for U-20 på hjemmebane, og dette var med til at sætte et noget større fokus på Oscar, hvis karriere på det tidspunkt ellers havde været plaget af alt for mange skader i den lille krop.

Oscar er kun 179 cm høj og vejer bare 66 kg, så hans muskelmasse har faktisk været et fokuspunkt for hans udvikling. Trods de få kilo har han oveni købet indenfor det seneste år taget hele fem kilo på – i ren muskelmasse. Det har der også været brug for i Premier League, hvor hans manglende fysik på sigt kan blive et problem. Dette påpegede den daværende brasilianske landstræner – Mano Menezes – også ved offentliggørelsen af Oscars skifte til Chelsea.

I Chelsea er der hård konkurrence blandt de offensive midtbanespillere som Willian, Eden Hazard og André Schürrle. Så det er ikke kun på det brasilianske landshold at Oscar har oplevet hård konkurrence.

Op til VM-slutrunden har de brasilianske forventninger været skyhøje – lidt ligesom de var til holdet under OL i London. Men her blev det til et finalenederlag på 1-2 til Mexico, efter Oscar i kampens døende minutter misbrugte en stor hovedstødschance.

Siden er det blandt andet blevet til otte mål i sidste sæsons 24 startopstillinger i Premier League. Det er stærkt af Oscar, og derfor håber de også, at den lille brasilianer kan holde momentum, når VM skal spilles på hjemmebane… nu hvor Kaká ikke kunne komme med…

VM 2022

Lande-beskrivelser

Profiler

Lisandro Martinez
Amsterdams carnicero
Kevin De Bruyne
Kasseret af Mourinho
Gabriel Jesus
Er fortovsmaleren med øgenavnet Tetinha ”up 4 it”?
Gabriel Martinelli
Arsenals diamant
Neymar
30 år
Rodrygo
Fundet på gaden
Vinícius Júnior
VINI, VIDI, VICI
Joachim Andersen
Ukendt rekordindkøb eller Ronald Koeman?
Martin Braithwaite
Bedre end FIFA
Andreas Cornelius
Ny i FCK… for tredje gang
Kasper Dolberg
SMIL
Christian Eriksen
Tæt på Helveg og Jan Dahl
Pierre-Emile Højbjerg
Fremskudt bryst og frie følelser
Simon Kjær
Lederen der taler med fødderne
Phil Foden
Storsamler af fodboldkort og større end Messi
Harry Kane
Otte ord
Marcus Rashford
Red for life
Raheem Sterling
Hjem til London
Ben White
Fremtidsløsningen for Arsenal?
Karim Benzema
BenzeNA eller hattrick-helt?
Olivier Giroud
Jagter Henry
Antonie Griezmann
Tidligere Esencia!
Kylian Mbappé
Den næste Pelé kender retningen
Raphaël Varane
Gennembrud imod Manchester United
Memphis Depay
Tarzan med tatoveringer
Mohammed Kudus
Alle har retten til at drømme
Takehiro Tomiyasu
Fjerde gang var lykkens gang
Luka Modric
Fra flygtning til verdens bedste
Hakim Ziyech
Gadedrengen
Robert Lewandowski
Var bedre end Messi og Ronaldo
Wojciech Szczesny
Flot aktion til VM i skyggen af Schmeichel
Joao Felix
Bedre end Ronaldo
Bruno Fernandes
Portugals redningsmand
Ronaldo
Ulidelig tilværelse, temperamentet og den handicappede dreng
Bernardo Silva
Alf'en
Xherdan Shaqiri
Alpine Messi
Granit Xhaka
Udskældt stjerne
Luka Jovic
Når 6% ikke er nok
Dušan Tadić
Den hjemvendte søn
Dušan Vlahović
DV9
Álvaro Morata
Udskældt helt
Kai Havertz
Kopi af Lampard
Edinson Cavani
Tidligere bevaret hemmelighed
Darwin Nunez
Den næste Luis Suarez eller Liverpools manglende brik?
Brenden Aaronson
The Medford Messi
Gareth Bale
Kasseret af Mourinho og Real Madrid
Daniel James
Den walisiske Usain Bolt

Vidste du om ...

VM Artikler

VM Legender

Kampe og tabeller

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik