Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Torsten Brix

Fred – Brasiliens næste 9'er

Næsten ukendt i Europa, men i Brasilien kysser de støvlerne på den målfarlige angriber… der blandt andet har scoret fodboldhistoriens hurtigste mål.
Den brasilianske landstræner Luíz Felipe Scolari valgte, inden han udtog værtsnationens VM-trup, at udstede VM-garantier til en god håndfuld spillere – Júlio César, David Luíz, Oscar, Willian, Ramires, Paulinho, Thiago Silva, Neymar og… Fred, men hvem er sidstnævnte tænker flere måske, men er han måske brasiliens næste 9'er?

I VM-slutrunderne 1998, 2002 og 2006 var superstjernen Ronaldo iklædt den legendariske brasilianske landstrøje med nr. 9 på ryggen – ligesom Luís Fabiano var det til VM2010. Endnu længere tilbage er trøjen blevet båret af 1982-slutrundens Serginho og Zinho i 1994.

Til sommerens VM-slutrunde i hjemlandet er det forventet, at den omtalte trøje vil blive båret af Fluminese-angriberen Fred – som faktisk hedder Frederico Chaves Guedes. Den 30-årige angriber er ikke så kendt i Europa, men det skal man nu ikke tage helt fejl af. Fred er farlig…

Det viste han sidst til sommerens Confederations Cup, hvor han lavede fem mål i de sidste tre afgørende kampe imod Italien, Uruguay og to mål i final-sejren over selveste Spanien. De fem mål gjorde, at Fred nu er indehaver af rekorden – delt med Fernando Torres – over flest mål scoret i en enkelt Confederations Cup-slutrunde.

Årsagen til, at Fred aldrig blev det helt store navn i Europa, skyldtes lidt for mange skader, mens han var i Lyon. Men også det franske holds angreb-styrke på daværende tidspunkt – for Fred blev ofte en del af den rotation, der var i Lyon. Efter en skade i starten af 2007-sæsonen kom Fred tilbage i oktober, hvor han kom i konkurrence med nyindkøbet Milan Baros og den unge Karim Benzema.

Fred havde en plan om, at Lyon-tiden skulle åbne op for at skifte til en af de allerstørste klubber i Europa, men det skete ikke. I 2009 var Tottenham og Freds agent – hans bror – blevet enige om økonomien i den kontrakt, der skulle sende angriberen til London, men i sidste øjeblik valgte Fred at rejse hjem til Brasilien. Her kunne han tilbringe mere tid med sin datter, efter han var blevet skilt fra dennes mor.

Godt valg med Fluminese
Valget faldt på Fluminese. Det kan meget vel også blive karrierens endestation, og det var et godt valg. I sidste sæson blev Fred topscorer i den brasilianske liga, og det gør sammen med præstationen i Confederation-cuppen, at han sikkert bliver den vigtige brik på det brasilianske landshold til VM-slutrunden. Holdet er fyldt med masser af talent, men det mangler den erfaring, som Fred kan levere.

I de første 72 Fluminese-kampe blev det til 49 mål, hvilket svarer til ét mål per 117 minutter. Dette har været årsagen til, at landstræner Scolari og assistenten Carlos Alberto har valgt Fred som den foretrukne til plads nr. 9. Det på trods af, at Fred i efteråret 2013 igen blev skadet.


Folkets mand – angriber
I Rio har Fred slet ikke kunne leve det tilbagetrukne liv, som han havde i Lyon. Han har tidligere beskrevet, at han var ”ven med Rio”, mens livet i Lyon kunne leves lidt mere diskret, men Fred har også gjort sig fortjent til den brasilianske berømmelse.

Da en fan løb på banen for at kysse Freds støvler, fik angriberen de meget aggressive sikkerhedsvagter til at tage situationen med lidt sindsro, og samtidig viskede Fred i øret på stadionløberen, hvor de skulle mødes efter kampen, så de kunne få taget et billede – stille og roligt.


Fodboldhistoriens hurtigste mål
Fred startede sin karriere hos América Mineiro, hvor han scorede det hurtigste mål i fodboldhistorien, da han nettede efter blot 3,17 sekunder. I 2004 endte han dog hos rivalerne fra Cruzerio, og herfra gik det stærkt. I en enkelt sæson scorede han 41 mål i blot 43 kampe, og det åbnede op for et skifte til Europa og Lyon. Det blev til tre franske mesterskaber i træk, men også landsholdsdebuten i 2005.

Nu venter den store opgave på landsholdet – vel den største – når Fred på VM-hjemmebanen skal spille med nr. 9 på ryggen, og han er formstærk. Således lavede han – trods en skade - 9 mål i 11 landskampe i 2013… - en statistik, der er den legendariske trøje værdig.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER