Wilson Palacios – Fodbold i blodet
Indkast.dk har kigget nærmere på Wilson Palacios, og hans historie byder blandt andet på en myrdet bror, samt en mor der forlangte spilletid til sin søn.
Wilson Palacios er formentligt den mest kendte spiller på Honduras' landshold til sommerens VM-slutrunde. Med tre Premier League-klubber på sit cv samt 92 landskampe er han også en af de spillere, der skal gå forrest på det undertippede landshold, hvis de skal have en chance til slutrunden.
Indkast.dk har kigget nærmere på et liv, der ikke har været helt uden drama for Honduras-spilleren, der langt fra er den eneste i Palacios-familien, som lever af at spille fodbold.
Det ligger til familien
Det med at spille fodbold, det er noget man kan hos familien Palacios. Selv om Wilson nok er den mest kendte, så kommer han fra en familie af fem brødre, hvor fire af dem er - eller har været – professionelle fodboldspillere, der har repræsenteret Honduras' landshold. Jerry, Johnny og Milton har alle – ligesom Wilson – spillet for Olimpia i hjemlandet, og mens Milton har stoppet karrieren, og Johnny stadig tørner ud for klubben, så er Jerry og Wilson kommet videre i deres karriere.
Jerry Palacios, der i øjeblikket har glimrende succes for Alajuelense fra Costa Rica, er faktisk også en del af Honduras' VM-trup til denne slutrunde. Derfor får de to brødre, der ellers normalt bor langt fra hinanden, god muligheden for lidt kvalitetstid, når de skal tilbringe sommeren sammen.
De får dog ikke mulighed for at tilbringe sommeren med deres bror, Johnny, der ikke har været en del af landsholdet de seneste par år. Til sidste slutrunde i 2010 slog de tre fodboldspillere ellers verdensrekord, da de var den første trio af brødre til at deltage i den samme slutrunde. Her fik Johnny dog ingen spilletid.
Men selv om fodboldtalentet ligger i blodet, og alt virker til at være fryd og gammen for familien Palacios, så har alle brødrene ikke været lige heldige. I 2007 blev familien nemlig ramt af en tragedie.
Brorens tragiske død
Den 30. oktober 2007 kom det frem, at familiens yngste bror, Edwin, var blevet kidnappet hjemme i Honduras. Han var på det tidspunkt blot 14 år gammel. Kidnapperne vidste, at det var en velhavende familie og krævede derfor penge for at frigive den yngste af brødrene. De penge betalte man måneden senere, hvor man lagde omkring en mio. kroner.
Selv om det blev rapporteret, at Edwin derefter blev frigivet, så var det ikke sandt. Broren blev stadig holdt fanget, og familien blev holdt hen i det uvisse helt indtil maj 2009. Og da man endelig fik en opdatering, var den ikke positiv. Politiet havde fanget to lokale bandeledere, der oplyste dem om, at Edwin var død, inden de førte dem til liget af den unge dreng.
Nyheden nåede til Wilson Palacios, der på daværende tidspunkt spillede for Tottenham, om natten forud for en kamp på udebane mod Everton. Alligevel tog midtbanespilleren ikke af sted med det samme. Han ventede pænt indtil morgenen efter, hvor han bad den daværende manager, Harry Redknapp, om tilladelse til at rejse hjem. Den tilladelse fik han selvfølgelig, og manageren var positivt overrasket over Palacios' opførsel i den tragiske situation. For midtbanespilleren var det dog den eneste rigtige måde at løse situationen på.
- Det handlede om at vise respekt. Ikke kun for min manager, men også mine holdkammerater. Jeg var nødt til at vente indtil det rigtige tidspunkt, før jeg bad om lov til at forlade holdet. Det var den rigtige ting at gøre, fortalte Palacios til Daily Mail.
Selv om udfaldet ikke var, som midtbanespilleren havde håbet på, så fik han alligevel lukket et kapitel i sit liv, der ikke havde været nemt. Året havde været det hårdeste i hans liv, og faktisk var det tæt på at koste ham karrieren.
- Jeg var tæt på at stoppe min karriere. Jeg valgte dog at fortsætte, fordi det altid har været min drøm at spille fodbold, og fordi min familie og mine venner fortalte mig, at jeg var nødt til at blive ved. Det var et utroligt hårdt år, men man kan kun bevare fokus og se fremad, fortalte han i det samme interview.
Springet til Europa
Fodbolden ligger muligvis til familien, men Wilson Palacios har alligevel taget det skridtet længere end sine brødre. Efter fem år på førsteholdet i Olimpia, hvor han fik debut som 18-årig, blev han udlejet til Birmingham i 2007 – kort før brorens bortførelse. Arsène Wenger havde anbefalet ham til daværende Birmingham-manager Steve Bruce, der også var klar til at gøre aftalen permanent. Problemer i klubben sendte dog manageren til Wigan året efter, og så fulgte Palacios med.
I Wigan gjorde Palacios en glimrende figur og blev en vigtig del af holdet. Så vigtig, at klubber som Manchester United og Liverpool blev meldt interesserede i midtbanespilleren. Det var dog Tottenham, der i januar 2009 løb med Palacios, og her fortsatte han med at imponere og var en vigtig del af det Tottenham-hold, der kvalificerede sig til Champions League i den sæson. Sæsonen efter blev det pludseligt ikke til så meget spilletid for midtbanespilleren – i hvert fald lige indtil hans mor tog fat i Harry Redknapp.
- Jeg er faktisk nødt til at bruge ham mod Everton, for jeg mødte ham den anden dag, hvor han var ude for at handle med sin mor. Hun kom hen til mig og fortalte, at hun var kommet hele vejen fra Honduras for at se ham spille. Hun var en ret stor kvinde, så jeg tør ikke ikke lægge mig ud med hende. Tro mig, slog en grinende Harry Redknapp fast i The Telegrah i 2010.
Morens krav kunne dog ikke afholde Tottenham fra at sælge Palacios til Stoke i august 2011. Her spiller han stadig, men tiden i Stoke har dog været meget plaget af skader, og Palacios har endnu ikke sat sig fast på pladsen som midtbanespiller. Mens selv om han ikke spiller fast i Premier League, så skal han ikke frygte, at han ikke får spilletid denne sommer.
Stjerne i hjemlandet
Det er efterhånden 11 år siden, at Wilson Palacios fik sin debut for Honduras' landshold. Siden er det blevet til 92 kampe for hjemlandet, og der er kun fire spillere, der har spillet flere landskampe end ham. Han fik debut på samme tid som en anden Premier League-spiller, Maynor Figueroa, der har spillet ti kampe flere end ham, men Palacios havde formentligt været på samme antal kampe, hvis ikke han havde været plaget af skader. Men midtbanespilleren er bare glad for at trække i hjemlandets trøje, hver gang han får chancen.
- At spille for landsholdet er det største. Jeg nyder at spille i europæisk fodbold, men landsholdet er noget helt specielt. Det er det vigtigste, og sådan tror jeg, at det er for mange fra Honduras, fortalte Palacios til FIFA.com tidligere på året.
Det bliver dog ikke nemt for Honduras og Palacios, når de træder på græsset til sommerens slutrunde i Brasilien. Her er man i gruppe med Frankrig, Schweiz og Ecuador, og det kunne umiddelbart tyde på, at man igen må lade sig nøje med sidstepladsen i gruppen.