Torsten Brix

Mark Schwarzer – VM's ældste målmand

109 landskampe siden 1993, Premier League-spiller siden 1997, kan komme til at overgå Jennings, Zoff og Shilton… det ser lyst ud for Schwarzer.
Da Chelsea hentede en 2-0 sejr over Liverpool mod slutningen af sæsonen, skete det, efter at Jose Mourinhos mandskab nådeløst havde udnyttet Steven Gerrards glidefejl. Men ved stillingen 1-0 viste Mark Schwarzer også sit værd.

Mod slutningen kom Liverpools Premier League-topscorer Luís Suarez nemlig til at fin mulighed i feltet, som den iltre angriber flugtede fint på, men Schwarzer viste, at han var en værdig reserve for den skadede Petr Čech. Dermed kom den aldrende målmand i fokus mod slutningen af sæsonen, og måske bliver han også husket for sine bedrifter i ”sommerferien”.

For Chelsea-målmanden kan meget vel blive VM's ældste deltager, og derudover kan han få meget travlt for Australien, idet han meget vel kan blive kanonføde, da holdet er placeret i gruppen med så stærke offensive hold som Spanien, Chile og Holland.

Omvendt kan den 41-årige Schwarzer meget vel få en helterolle, da han kan komme til at drille nogle af slutrundens allerbedste angribere. Derudover kan han også blive VM-historiens ældste målmand, når han til kampene i Brasilien vil være tæt på 42 år.


Erfarne ”Socceroos”
Det er langt fra første gang, at den australske landstræner Holger Osieck satser på rutinerede kræfter. I kvalifikationen har holdets gennemsnitsalder flere gange været over 30 år, og det endda selvom Schwarzer ikke har været med i alle kampene, men det skal man ikke ligge for meget i, slår landstræneren fast:

- Jeg ved, hvad Schwarzer kan, og ingen er i tvivl om hans status på holdet. Han bliver vores førstekeeper, men hvis jeg ikke kan bruge ham, så bliver jeg nødt til at kende de andre målmænds form.

Så Schwarzer er førstevalget, hvilket måske ikke er så underligt, for det er altså et imponerende CV han har. Schwarzer har spillet i Premier League siden 1997, og derudover har han også den australske landskamprekord med hele 109 kampe, efter han debuterede helt tilbage i 1993.

Når han stadigvæk kan være med i Premier Leagues topkampe, så rejser Australien til Brasilien med både en meget erfaren og også fit keeper. Det sidste skulle ikke mindst skyldes den strenge diet, som den 41-årige har fulgt, hvor der eksempelvis kun er blevet drukket vand og kaffe, men også spist helt korrekt.

Men … tilbage til landsholdskarrieren som for alvor tog fart, da han tog et par straffespark i kvalifikationskampen mod Canada tilbage i 1993. En bedrift som han gentog i play-off finalen mod Uruguay i 2006.

Det blev afgørende for Australien, som efterfølgende gav fuld spilletid til Schwarzer i slutrunden 2006, og det fik han også i 2010. Meget kunne tyde på, at den 196 cm høje målmand kommer til det samme til VM2014, og dermed kan det blive et punktum for en flot karriere – samtidig med at Schwarzer kan blive VM's ældste målmand nogensinde.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER