LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

FC Midtjylland-søsterklub ydmyget: Er nu nummer chok!

Det kører langt fra efter planen for FC Midtjylland og deres portugisiske samarbejdsklub C.D. Mafra, som flirter ildevarslende med en nedrykning til landets tredjebedste række.

Det tog store overskrifter, da FC Midtjyllands nye majoritetsejer HEARTLAND tilbage i sommeren 2023 købte sig ind i den portugisiske 1. divisionsklub C.D. Mafra.

Et projekt som virkede til at få en fin start, da FCM-overskudsspillere såsom Elias Olafsson, Valdemar Byskov og Victor Bak fik mere fast spilletid via de andre græsgange i Portugal.

Men nu har piben dog fået en helt anden lyd. I hvert fald har Mafra i denne sæson præsteret helt horribelt, og tidligere på dagen tabte de således hele 1-4 på hjemmebane til Vizela.

Samtidigt er Mafra således at finde helt nede på sidstepladsen, hvor de kun har høstet 18 point i løbet af 23 kampe, og det kører dermed langt fra optimalt for FCM-samarbejdsklubben.

Af danske spillere i Mafra har man aktuelt bl.a. angriberen Jonathan Lind, midtbanespilleren Andreas Nibe og forsvarsspilleren Pontus Texel rendende rundt. 

Af andre mærkbare tidligere FCM-spillere som er røget til Mafra er det værd at nævne målmændene Martin Fraisl og Mark Ugboh samt angriberen Alhaji Kamara.

FC Midtjylland har desuden modtaget meget kritik for Mafra-projektet. Særligt ift. at klubben med projektet omgår regulativer ift. begrænsninger på trup-sammensætninger, lejeaftaler m.m. 

Man kan mene om samarbejdet hvad man vil, men en nedrykning til Portugals tredjebedste række vil være skidt for den sportslige matchning af FCM-overskudsspillere, som klubben søger ved at sende spillere til Mafra.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder