Live – Mest populære fodboldnyheder

Magnus Nyby

Messi-trøje knuste Ronaldo på auktion – forskellen vækker opsigt

En Messi-trøje fra Barcelona og en Ronaldo-trøje fra Real Madrid blev solgt på samme auktion. Men forskellen på de to salgspriser var enorm.

To signerede trøjer fra Lionel Messi og Cristiano Ronaldo blev solgt på samme auktion, men da de sidste bud var afgivet, var der en markant forskel på de to fodboldikoners priser.

Lionel Messis Barcelona-trøje fra 2012 blev solgt for hele 48.608 pund, svarende til omkring 420.000 kroner. Trøjen blev båret af Messi i forbindelse med Barcelonas 0-0-kamp mod Manchester United i august 2012 og blev efterfølgende signeret af argentineren.

Samtidig blev en kampudleveret Cristiano Ronaldo-trøje fra hans tid i Real Madrid også sat til salg. Den endte med et bud på 7.795 pund, cirka 67.000 kroner.

Dermed blev der en forskel på mere end 40.000 pund mellem de to trøjer.

Auktionen var en del af Rod Thornley Collection, hvor den tidligere Manchester United-massør solgte en række personlige fodboldminder gennem MatchWornShirt.

Thornley arbejdede i mange år tæt på Manchester Uniteds spillere og samlede gennem sin karriere en imponerende samling af memorabilia. Blandt andet lykkedes det ham at få fingrene i Messis Barcelona-trøje efter mødet med United.

Messis trøje blev altså solgt for mere end seks gange så meget som Ronaldos.

Resultater fra auktionen:

  • Lionel Messi: Barcelona 2012/13 – £48.608
  • Cristiano Ronaldo: Real Madrid 2014/15 – £7.795

En ganske opsigtsvækkende forskel mellem to af fodboldhistoriens største rivaler. Se Trøjerne her.

Cristiano Ronaldo rækker ud til Lionel Messi efter farens død
Messi og Ronaldo er blevet sammenlignet gennem næsten hele deres karrierer. Men efter en privat tragedie viste portugiseren en helt anden side af forholdet mellem de to ikoner.

Nye politirapporter kaster lys over had mod Mbappé
Messi og Ronaldo dukker begge op i nye interne rapporter fra VM. Men de to superstjerner skabte vidt forskellige sikkerhedsproblemer, og detaljerne viser omfanget af deres globale berømmelse.

Mourinho afslører sit store Messi-mareridt
Mens Messi og Ronaldo kæmpede om at være verdens bedste, stod Mourinho midt i rivaliseringen. Portugiseren fortæller nu, hvorfor netop Messi fik Real Madrid-staben til at gå usædvanligt langt.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder