LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Medie: Solskjær bør handle iblandt disse fem Manchester United-reserver

Norske Ole Gunnar Solskjær er tilbage i trænergerningen, og har landet et stort og svært job i den tyrkiske hovedstadsklub Besiktas. Mon det kan betyde, at han vil handle hos sin tidligere klub Manchester United?

I går blev det offentliggjort, at den tidligere Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær har landet et nyt job hos den tyrkiske hovedstadsklub Besiktas.

En nyhed som nu får det engelske medie Daily Mirror til at spekulere i, hvorvidt det kunne få en afgørende betydning for en række Manchester United-reservers fremtid. 

Mediet fremhæver fem United-spillere, hvis fremtid i klubben ser meget usikker ud:

Victor Lindelöf:
Den 31-årige svensker er langt nede i køen i Manchester United-forsvaret, og har kontraktudløb til sommer. Leicester har dog også bejlet til ham, men han kunne ligne en oplagt billig forstærkning.

Christian Eriksen:
Den danske landsholdsstjerne har også kontraktudløb til sommer, og han ser kun ud til at være tiltænkt sparsomme reserveroller i United. Celtic har dog også været kraftigt inde i billedet omkring den 32-årige midtbanespiller.

Antony:
Har først kontraktudløb i sommeren 2027, men det dyre flopindkøb ser bare ikke ud til, at kunne indfinde sig i Manchester United. Real Betis er dog også blevet nævnt som værende interesserede i at leje ham.

Marcus Rashford:
Den triste historie om den hjemmedyrkede akademispiller har også snart brug for at finde en afslutning. Og selvom større adresser som AC Milan og Dortmund har været linket til angriberen, så havde Rashford en enormt succesfuld tid under Solskjær. Her blev det til 55 mål i 135 kampe.

Casemiro:
Den aldrende brasilianer har ikke fysikken til topfodbold længere. Saudiarabiske klubber har dog også bejlet til ham, og desuden har han heller ikke spillet under Solskjær før. Den 32-årige midtbanespillers lønkrav kan dog også være en stor hindring.

Om Solskjær vil på rov hos sin gamle arbejdsgiver, skal vise sig. I hvert fald vil forstærkninger til Istanbul-storklubben være kærkomment, da de halter gevaldigt efter i ligaen. Her er de placeret som nummer seks, og er hele 21 point efter Galatasaray på førstepladsen.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder