Medie: Real Madrid vil lave opsigtsvækkende byttehandel med Chelsea
Real Madrid måtte efter den seneste sæson sige farvel til en af klubbens store profiler, da den tyske midtbanespiller Toni Kroos besluttede sig for at stoppe karrieren.
Det har også betydet, at Real Madrid har manglet en boldspillende central midtbanespiller, der kan styre spillet for den spanske storklub.
Derfor er Real Madrid i øjeblikket på jagt efter at skrive kontrakt med en midtbanespiller, og meldingerne lyder blandt andet på, at de forsvarende spanske mestre har Manchester Citys Rodri i kikkerten.
Den nykårede Ballon d’Or-vinder er dog angiveligt ikke den eneste midtbanespiller, som har tiltrukket sig interesse fra Real Madrid.
Ifølge det spanske medie Fichajes er Real Madrid interesseret i at lave en opsigtsvækkende byttehandel med Chelsea, der vil sende klubbens franske midtbanespiller, Aurélien Tchouaméni, til London-klubben, mens Real Madrid vil modtage Chelseas argentinske midtbanespiller, Enzo Fernández.
Mediet skriver desuden, at Real Madrid-cheftræner, Carlo Ancelotti, personligt skulle have anmodet klubben om at skrive kontrakt med Enzo Fernández i 2025.
Fichajes melder i øvrigt, at den spanske storklub skulle være parat til både at sende Tchouaméni til Chelsea samt betale et yderligere beløb til Premier League-klubben for at sikre sig den argentinske midtbanespiller.
Enzo Fernández har kontrakt med Chelsea helt frem til sommeren 2032.