Medie: Liverpool-stjerne forlænger inden på søndag
For nyligt kunne Liverpool melde en glædelig nyhed ud, da de offentliggjorde, at de havde forlænget kontrakten med Mohamed Salah for de kommende to år.
Den egyptiske stjerne havde ellers kontraktudløb efter denne sæson, og den samme problematik står den engelske storklub også med i forhold til både Trent Alexander-Arnold og Virgil Van Dijk.
Det ser ud til, at løbet er kørt med Alexander-Arnold, der angiveligt er meget tæt på at skrive under med Real Madrid, som han skifter til på en fri transfer efter denne sæson.
Situationen er en lidt anden med Van Dijk. The Mirror fortæller nu, at den hollandske anfører går i Salahs fodspor, og forlænger sin aftale for de kommende to sæsoner. Mediet skriver endda, at han skriver under på aftalen inden på søndag, hvor Liverpool spiller mod Leicester i Premier League.