Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Morten Pedersen

Medie: Liverpool-profil har bedt om ny kontrakt

Den offensive profil er angiveligt ikke tilfreds med den løn, han får i den engelske klub.

Siden januar 2022 har Luis Diaz spillet for Liverpool, efter de købte ham i FC Porto, og han har været en vigtig spiller for englænderne i denne sæson, hvor det er blevet til 13 scoringer i 43 kampe indtil videre.

Den 27-årige colombianer har kontrakt med den engelske klub frem til sommeren 2027, men på det seneste har der været nogle spekulationer om spillerens fremtid.

Både Barcelona og PSG har været meldt interesseret i Liverpool-spilleren på rygtebørsen, så det bliver lidt spændende at se, hvad der kommer til at ske i sommerens transfervindue, når denne sæson er spillet færdig.

Nu skriver HITC dog, at Diaz har bedt Liverpool om en ny kontrakt, da han selv føler, at han fortjener en højere løn i den engelske klub. Mediet skriver dog også, at Liverpool ikke skulle være helt tilfreds med, at hans links til andre klubber er kommet frem i medierne, så det er ikke sikkert, han får en ny kontrakt nu.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER