LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Mads Johnsen

Medie: Arsenal-profil ude resten af sæsonen

Tirsdag blev det rapporteret, at Kai Havertz pådrog sig en skade under Arsenals træningslejr, og han forventes nu at være ude resten af sæsonen.

Ifølge The Athletic misser Kai Havertz resten af sæsonen, efter at have pådraget sig en baglårsskade under Arsenals træningslejr i Dubai.

 Det er usikkert, hvorvidt den 25-årige tyske landsholdsspiller skal opereres, men fokus er nu på at blive klar til næste sæson.

Havertz' fravær forværrer Arsenals offensive problemer. Bukayo Saka, der rejste med holdet til Dubai, ventes at være ude til marts efter en operation i december.

Gabriel Martinelli er ude i cirka en måned efter en baglårsskade mod Newcastle den 5. februar, og Gabriel Jesus er ude i længere tid efter en korsbåndsskade i venstre knæ sidste måned.

Indtil Saka og Martinelli vender tilbage, efterlader Havertz' skade Arteta med Leandro Trossard, Ethan Nwaneri og Raheem Sterling som de eneste offensive muligheder i den kommende periode.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder