LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Morten Pedersen

Marcus Rashford kan miste mange penge efter skiftet til Aston Villa

Den engelske stjerne kan miste en masse sponsorkroner, efter han har forladt Manchester United.

Der var en masse spekulationer omkring Marcus Rashford her i løbet af januar, hvor han blev sat i forbindelse med flere forskellige klubber.

Til sidst endte det med, at Rashford kom væk fra Manchester United, og han skiftede i stedet til Aston Villa på en lejeaftale, så han spiller for dem resten af denne sæson.

I løbet af lejeaftalen får Rashford selvfølgelig hele den løn, han også har fået i Manchester United, men det kan komme til at koste ham økonomisk på en anden måde.

Rashford har nemlig en personlig sponsoraftale med Nike, og Mail Sport skriver, at han kan miste alle de penge, han tjener på den aftale, fordi Nike betragter Aston Villa som værende i en lavere klubkategori end Manchester United.

Mediet skriver også, at Nike i værste fald kan bede Rashford om delvist at betale penge tilbage, som han har fået i såkaldt sign-on fee.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder