Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Mancini: Chelsea vinder ligaen nemt

Selv om Manchester City i går fik skovlen under Chelsea, tror klubbens manager ikke, at nogen kan forhindre ‘The Blues’ i at genvinde mesterskabet.

Carlos Tevez’ tørre hug kostede Chelsea sæsonens første nederlag. Indtil i går havde London-klubben nemt overvundet al modstand, og sådan kommer det til at fortsætte det meste af sæsonen, vurderer Manchester Citys manager, Roberto Mancini.

– Jeg tror stadig, at de vinder den (ligaen, red.) nemt, for jeg synes, de har det bedste hold i Premier League, siger Mancini ifølge Sky Sports.

I de første fem kampe havde Chelsea scoret hele 21 mål, men i går på City of Manchester Stadium lykkedes det titeludfordrerne at lukke ned for Drogba, Anelka og co.

– Det er ikke muligt for dem at lave fem mål i alle kampe. Nogle gange kan man få et resultat som i dag. Men de er det bedste hold, slår Roberto Mancini fast.

Manchester City er med 1-0-sejren fire point efter Chelsea, som stadig indtager Premier Leagues dukseplads.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder