Manchester United overrasker: Jagter Manchester City-spiller i januar
Det er ikke ofte, man ser en spiller, der skifter mellem de to Manchester-klubber, United og City, men det kan dog blive tilfældet her i januar.
Det er den engelske avis The Sun der skriver om den noget overraskende handel, der omhandler Manchester Citys Jack Grealish, der har været ramt af nedadgående form hos Manchester City.
Hans rolle på holdet er blevet mindre, og da han tidligere i denne måned scorede for City i FA Cuppen mod upåagtede Salford, var det hans første scoring i over et år.
Avisen skriver, at det er sandsynligt, at Grealish vil forsøge at komme til en anden klub her i januar for at få mere kontinuerlig spilletid, og Manchester United skulle være interesseret.
Hvis handlen skal ske, er sandsynligheden størst for, at det bliver en lejeaftale for resten af sæsonen, så han kan hjælpe Manchester United med at forsøge at vinde Europa League og sikre sig en plads i Champions League den vej.