Manchester United er i krise i Europa: Har kun vundet over FCK
Manchester United er inde i en rigtig dårlig periode i europæisk fodbold.
Torsdag aften spillede Manchester United på udebane mod FC Porto i Europa League, og her fik de etenkelt point med hjem, da kampen sluttede 3-3.
De har derfor fået en skidt start på Europa League, da de nu kun har to point efter to kampe, da de også spillede uafgjort mod Twente i den første kamp.
Det betyder også, at Manchester United lige nu er havnet i en ret skidt periode i europæisk fodbold. Hvis man kigger på deres seneste ti kampe ude i Europa er det nemlig kun blevet til en enkelt sejr, og det gik ud over FCK, som de slog i Champions League i sidste sæson.
Det er blevet til fem nederlag, fire uafgjorte og en enkelt sejr i Manchester Uniteds seneste ti europæiske kampe.