Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Mainz’ sæsonmål: Overlevelse!

Mainz er startet helt fantastisk i den nye Bundesliga-sæson, og holdet indtager efter syv runder første pladsen med maksimum point. Holdets træner Thomas Tuchel holder dog stadig begge ben på jorden og fastholder sæsonmålet i Mainz.

Da sæsonen tilbage i august blev sparket i gang, var der ikke mange der regnede Mainz 05 som en del af toppen. Holdet har dog gjort kritikkernes ord til skamme. Holdet vandt senest deres syvende sejr i træk, da man lørdag eftermiddag slog Hoffenheim 4-2 på hjemmebane, og ydermere har den overraskende duks tidligere vundet i Bremen og München.

Trods de vanvittige resultater, holder træner Thomas Tuchel begge ben på jorden, og han mener også at dette er det vigtigste:

– Vores målsætning har hele tiden været at overleve i Bundesligaen, og jeg føler, at vi er på rette vej. Det glæder mig, at vores tilhængere fastholder realismen, og ikke taler om mesterskabet eller Champions League, siger træneren ifølge Supersport.com

Mainz får i næste runde chancen for at fortsætte den gode stime, når holdet hjemme tager imod HSV.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder