Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Magath: Katastrofalt!

Den tidligere mestertræner var alt andet end tilfreds med sine spillere efter en ny skuffende indsats.

Schalke 04 brugte i sommers 271,4 millioner kroner på forstærkninger og blandt andet gjorde prominente navne som Cristoph Metzelder, Klaas-Jan Huntelaar og ”Kongesønnen” Raul deres indtog i arbejderklubben fra Gelschenkirchen. Desværre for ”Die Königsblau” har resultaterne i denne sæson været alt andet end imponerende.

I dag blev det så til endnu et skuffende resultat, da man tabte 1-2 ude mod Nürnberg. Cheftræner Felix Magath var efterfølgende rystet over niveauet hos sine spillere i dagens kamp og skød med skarpt efter koncentrationen:

– Selvfølgelig er jeg utilfreds. Vi udnyttede ikke vores tilbud, og oven i det, lavede vi uforklarlige og katastrofale fejl. Formentlig tænkte flere af mine spillere allerede på deres respektive landshold, sagde den tidligere mestertræner til Sky Sports.

Med nederlaget til Nürnberg er Schalke at finde på næstsidst i Bundesligaen og hvis Stuttgart får point hjemme mod Frankfurt i morgen, skal arbejderklubben fra Ruhr-distriktet for alvor smøge ærmerne op og arbejde sig op fra den absolutte bund. Stuttgart og Schalke møder hinanden på Arena auf Schalke om to uger.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder