Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Hvalsø Carlsen

Liverpools kommende træner? Har bedt sin sportschef slappe af

Ruben Amorim fra portugisiske Sporting CP reagerer nu på de vedholdende rygter om det snart ledige trænersæde i Liverpool FC.

Medier og bookmakere spekulerer på livet løs. Sådan må det naturligvis være, når et af de største jobs i fodboldens verden meget snart er ledigt. 

Xabi Alonso havde tilsyneladende ikke lyst til at blive træner i Liverpool til sommer. Derfor er rygtemøllen nået videre til Ruben Amorim fra Sporting i Lissabon. Her går det så godt, at mange eksperter peger på den unge træner som efterfølgeren til Jürgen Klopp.

Amorim reagerer nu på skriverierne:

'Den eneste ting, der irriterer mig er, at de allerede har en afløser klar for mig (i Sporting, red).

Det er det, der har gjort mig mest oprørt. Selv i dag bad jeg Hugo Viana (sportschef i Sporting) om at slappe af - for det fungerer ikke sådan. Den eneste ting, jeg har fokus på, er Sporting.'

Ruben Amorim afviser således ikke et skifte til Liverpool FC til sommer. Træneren vil naturligvis heller ikke forholde sig mere aktivt, da der er et stykke arbejde at gøre færdigt. 

Sporting ligger nummer 1 i Liga Portugal. Vi får se, om det bliver en ny træner, der leder holdet i næste sæson. 

Rygterne om Amorim til Liverpool ser ikke ud til at forstumme lige foreløbig. 
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER