Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Ehmsen

Liverpool sætter formstærk forsvarsspiller til salg: Her er prisen på det lovende talent

Der skal samles penge ind til nye investeringer på Anfield denne sommer.

Interesserede klubber skal betale godt 175 millioner kroner, hvis de vil købe Sepp van den Berg fri fra Liverpool. 

Det fortæller James Pearce fra det store engelske medie The Athletic. 

Virgil van Dijk, Ibrahima Konate og Jarell Quansah er de tre midterforsvarer, der har stået for størstedelen af spilletiden i Liverpool-forsvaret i denne sæson. 

22-årige Sepp van den Berg har dog mulighed for at ændre på det frem mod næste sæson, hvor Arne Slot skal sidde på managerposten på Anfield. 

James Pearce skriver nemlig, at van den Berg vender tilbage til Liverpool efter et succesfuldt lejeophold i tyske Mainz. På Merseyside vil hollænderen få mulighed for at spille sig ind på holdet, men lykkes det ikke at overbevise Arne Slot om sit værd, vil det kræve et bud på lige over 175 millioner kroner fra interesserede klubber. 

Og netop interesserede klubber er der nok af, ifølge James Pearce. Brentford, Wolfsburg og nyoprykkede Southampton har alle Sepp van den Berg på deres radar. 

Sepp van den Berg kom til Liverpool tilbage i sommeren 2019 og har kontakt med den engelske storklub indtil sommeren 2026.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER