- Levede to liv
Forrige sommer hentede Newcastle den italienske midtbaneprofil Sandro Tonali til det nordlige England ovenpå en sæson, hvor klubben kvalificerede sig til Champions League.
Fornøjelsen blev dog kort i den forgangne sæson for italieneren, da han kort efter ankomsten modtog en lang karantæne i forbindelse med en bettingsag.
Nu er karantænen overstået, og italieneren er tilbage på banen. Nu åbner Tonali op for, hvordan hverdagen har ændret sig siden.
- Før min fejl levede jeg to liv. Jeg levede et lukket liv, jeg snakkede ikke med folk hverken på træningsbanen eller med staben.
- Nu er det totalt anderledes. Det hele er anderledes, specielt forholdene til de andre spillere og til staben.
- Jeg er den samme person, når jeg ankommer til træningsbanen nu. For ti måneder siden var det anderledes, da jeg var to forskellige personer - jeg var to forskellige personer i mit privatliv og i mit fodboldliv.
- Nu når jeg snakker med manageren, er jeg Sandro, når jeg spiller, er jeg Sandro, og når jeg er i Italien, er jeg Sandro. Det har jeg indset i løbet af de sidste ti måneder, siger Tonali til Sky Sports.
24-årige Sandro Tonali nåede at spille otte kampe i Premier League i den forgangne sæson, og italieneren har indtil videre fået to kampe i den igangværende sæson.